Når børnefamilier spiser aftensmad derhjemme, er der sjældent flere end to eller tre børn rundt om bordet. Derfor er institutionerne og skolerne en vigtigt faktor, når børn skal lære at begå sig i store sociale grupper.
Det siger formand for Forældrenes Landsforening, Fola, Dorthe Boe Danbjørg, efter at en rundspørge blandt børnehaveklasseledere viser, at børnehaveklassebørn er blevet bedre fagligt. Til gengæld er de blevet dårligere socialt.
- Det skal ikke lyde som et forsvar for forældrene, men hjemme hos os selv er vi jo sjældent en stor gruppe. Der typisk to til tre børn, og der kan det være svært at lære at begå sig i en stor gruppe, siger Dorthe Boe Danbjørg.
- Nogle vil sige, at vi forældre bare lader børnene få deres vilje hele tiden, men jeg tror på, at børn lærer ved at deltage i fællesskab. Det fællesskab tilbyder børnehaven og skolen, siger hun.
Omkring hver anden børnehaveklasseleder mener, at børnene i forhold til dem, der gik i børnehaveklasse i 2010, er blevet dårligere til at sidde stille, tage hensyn og modtage en besked.
Ifølge Dorthe Boe Danbjørg har det stor betydning, at børn i dag er yngre, når de starter i skole.
- I dag starter man i skole, det år man fylder seks. Og dermed er børnene måske også mere umodne og kan have svært ved at vente, sidde sammen og så videre. Det kan meget vel være en del af forklaringen, siger hun.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener ikke, at der er kommet for meget fokus på tal og bogstaver i dagtilbuddene, men ser det som et stort problem, hvis andet samtidig skubbes ud.
- Børnene skal udvikles hele vejen rundt, både socialt, motorisk og kognitivt. Det er ekstremt vigtigt at det er "både og", fordi det er et bredt læringssyn, der skal til, hvis vi skal sikre os, at alle børn trives og udvikler sig, siger ministeren til Politiken.
Ud af 2554 udsendte skemaer har 468 svaret på skemaet. Det betyder, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men kan udtrykke en tendens.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.