Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Fremtidige fleksjobbere risikerer at skulle forhandle løn- og arbejdsvilkår alene overfor deres arbejdsgiver. I dag sidder fagforeningen med ved bordet, når fleksjob bliver oprettet, og når løn- og arbejdsvilkår for fleksjobberen skal aftales.
Men i regeringens udkast til lov om ny fleksjob, bliver løn- og ansættelsesforhold for fleksjobbere på ikke-overenskomstdækkede områder fremover et anliggende mellem fleksjobberen og arbejdsgiveren. Fagforeningen får så efterfølgende aftalen til efterretning.
I HK forstår man ikke, hvorfor et velfungerende sæt regler i den nuværende ordning skal laves om.
- Det er helt uacceptabelt og en om’er. Fagforeningen kender overenskomsterne og skal derfor være med, når vilkårene for fleksjobbet aftales. Forslaget fjerne beskyttelse af fleksjobberne i forhold til andre beskæftigede med tilskud. Her sidder fagforeningerne nemlig altid med ved bordet, siger HK’s næstformand Mette Kindberg.
- Fleksjobberen er altså den svage part her. Og alt andet lige vil det blive svært at forhandle ordentlige løn- og arbejdsvilkår igennem med en stærk arbejdsgiver. Jeg frygter, at fremtidige fleksjobbere kommer til at arbejde under langt ringere forhold end i dag, hvis regeringen ikke betænker sig og lader de nuværende regler gælde fremover, siger hun.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Yderligere oplysninger: Socialpolitisk konsulent Carsten Riis, 23725032
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.