Finansministeriet har haft lommeregneren fremme og regnet på, hvad forskellen vil være, hvis Liberal Alliances ønske om topskattelettelser gives via en forhøjelse af grænsen eller en sænkning af satsen.
Resultatet er næsten det samme, fremgår det af et skriftligt svar til Folketingets Skatteudvalg.
Det er finansordfører Ole Birk Olesen (LA), der har spurgt ministeriet om den økonomiske forskel på de to forskellige måder at give topskattelettelser på.
En sænkning af topskattesatsen med 2,1 procentpoint vurderes at forøge bruttonationalproduktet (BNP) med 1,8 milliarder kroner.
Tilsvarende vurderes en forhøjelse af topskattegrænsen med 34.500 kroner at øge BNP med 1,7 milliarder kroner.
Det kommer ikke som en overraskelse for Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor fra Aarhus Universitet.
- Det er cirka det samme. Der er ikke den store forskel, om man gør det på den ene eller den anden måde. Men det er ikke ligegyldigt, for det er nogle forskellige mennesker, der får skattelettelserne, siger han.
Ved at sænke satsen, som Liberal Alliance ønsker, er det færre, der opnår en skattefordel.
- Men dem, der tjener rigtig mange penge, får en rigtig stor lettelse i deres skattebetaling, siger Bo Sandemann.
Selv om BNP øges med henholdsvis 1,7 eller 1,8 milliarder, betyder det ikke nødvendigvis, at det er en gevinst for staten at give skattelettelser, forklarer professoren.
- Statens indtægter falder. Så selv om vi på den ene side alle sammen bliver rigere, må staten overveje, om den stigning der kommer i danskernes samlede indtægter er det værd, at dens egne indtægter i form af skatter falder, siger Bo Sandemann.
Hos den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at en sænkning af topskattesatsen vil være en fordel for staten, fordi det vil betyde øget produktivitet.
- Det er vigtigt at de personer, der tjener mere end topskattegrænsen, får øget tilskyndelse til arbejde ekstra, siger han.
Bo Sandemann forklarer, at færre topskatter godt kan være med til at hæve produktiviteten.
- Når skatten er lavere, kan den pengemæssige gevinst være større. Så kan der være flere, der vælger at uddanne sig til at opnå et bedre lønnet job. Hvis vi har flere folk i højere lønnede stillinger, ser vi en øget produktivitet, og det giver en gevinst, siger han.
/ritzau/