15.06 procent. Så meget var Vestas steget i værdi, da børsen mandag lukkede for handel med de danske værdipapirer klokken 17.
Den voldsomme stigning skyldes formentlig, at de amerikanske skattemyndigheder fredag fjernede noget af den uvished omkring vindmølleinvesteringer i USA – skabt af Donald Trump efter hans tiltræden i januar.
Det har tilsyneladende har givet klarhed over, hvad der skal til for at få adgang til de ændrede støtteordninger for grøn energi. Og det er et budskab, investorerne kunne liden. Vestas lukkede i kurs 132,15.
Også en anden af danskernes favoritaktier, Novo Nordisk, havde medvind på ugens første handelsdag.
Medicinalkæmpen endte i kurs 347,5, en stigning på 6,63 procent. Stigningen tilskrives i høj grad nyheden om, at fedmemedicinen Wegovy nu også er blevet godkendt til behandling af fedtlever.
Nyheden kom egentlig efter børslukningen fredag, og blev mandag fulgt op af en historie om, at Novo nu halverer prise på sine populære fedmeprodukter med 50 procent i USA.