Der bliver lidt mindre fedt på Novo Nordisk guldkalv – fedmemidlerne Ozempic og Wegovy. Den danske medicinalkæmpe har nemlig besluttet at halvere prisen på medicinen i USA.
Fremadrettet skal brugerne betale 499 dollars om måneden svarende til 3.200 kroner om måneden. Hvis de altså betaler kontant via Novocare. Det skriver Bloomberg News.
Novo Nordisk har været en torn i øjet hos den amerikanske præsident Trump pga. de høje medicinprisner – han har lagt pres på ikke bare det danske selskab, men også andre firmaer for at få prisen ned.
Ifølge Novo har den aktuelle prisnedsættelse ikke noget at gøre med firmaets drøftelser med den amerikanske regering.
Prisnedsætningen skal blandt andet komme brugen af kopimedicin til livs, lyder det fra Novo Nordisk.
- Selv om Ozempic er godt dækket i USA, skal vi ikke glemme, at der er nogle patienter, der betaler af egen lomme for denne vigtige medicin. Vi mener, at hvis bare én enkelt patient føler behov for at ty til potentielt usikre og ikke-godkendte kopialternativer, er det én for meget, siger Dave Moore, der er landechef i USA for Novo Nordisk.
I Danmark svinger prisen på en måneds forbrug af fedmemedicinen mellem 1.300 og 2.300 kroner.