I 1937 gav den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning Danmarks Naturfredningsforening ret til at foreslå fredninger af betydelige naturområder.
Dansk Folkeparti mener, at tiden er inde til et opgør med den ret.
Her kan du læse mere om, hvordan det foregår, når naturen fredes:
* Fredningsforslag kan stilles enten af Danmarks Naturfredningsforening (DN), af staten eller af kommuner. Det kan både dreje sig om naturområder eller områder af kulturhistorisk betydning.
* DN rejser fire til fem sager om fredning hvert år.
* DN kan kun foreslå fredninger. Beslutningen om fredninger træffes af de lokale fredningsnævn. De består af et medlem valgt af kommunalbestyrelsen i den lokale kommune, et medlem udpeget af staten og en uafhængig dommer.
* Fredningsnævnene, der er uafhængige, domstolslignende organer, træffer afgørelse ud fra naturbeskyttelsesloven.
* Set over en årrække er det DN, der står bag syv ud af ti fredningssager, oplyser organisationen selv. Den får medhold i 85 procent af sine fredningsforslag.
* Man kan klage over fredninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det får også forelagt alle fredninger, hvor erstatningerne overstiger 500.000 kroner.
* Siden 1917 er der gennemført omkring 4000 fredninger i Danmark. Blandt andet Skagen Gren, kilderne til Gudenåen og Skjernå, en fjerdedel af Fanø og dele af Amager Fælled.
* Omtrent fem procent af Danmarks areal er fredet.
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Miljø- og Fødevareministeriet
/ritzau/