Det førte til stor debat i både ind- og udland, da smykkeloven blev vedtaget.
Loven, som giver myndigheder beføjelser til at beslaglægge værdigenstande fra blandt andre flygtninge, fylder lørdag tre år.
Forstå, hvad meningen med loven er:
* Udlændingelovens §40, stk. 10 om beslaglæggelse af aktiver - eller hvad der i daglig tale kaldes smykkeloven - blev vedtaget 26. januar 2016 af et stort flertal i Folketinget.
* Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne stemte for. Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale stemte imod.
* Smykkeloven gælder for asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark, som ventes at give staten udgifter i forbindelse med deres ophold.
* De pågældende personer skal af politiet opfordres til at fremvise kontanter og genstande i lommer, tasker og andet.
* Loven giver myndigheder lov til at beslaglægge kontanter til en værdi af mere end 10.000 kroner og genstande, som enkeltstående er mere end 10.000 kroner værd - medmindre delene har affektionsværdi.
* Det er den pågældendes egen forklaring, som lægges til grund for, om en genstand har en særlig personlig betydning.
* I lovens tre første år er den brugt ti gange. Foruden cirka 186.800 kroner i kontanter er der blevet beslaglagt en bil til omkring 100.000 kroner.
* De beslaglagte beløb skal være med til at finansiere personernes asylbehandling og ophold.
* Både internationalt og herhjemme vakte loven harme i 2016, hvor flere borgere i Danmark sendte arvestykker og guldsmykker ind til Udlændinge- og Integrationsministeriet for at vise deres utilfredshed.
Kilder: Folketinget, Jyllands-Posten, Washington Post, "Vejledning om visitation, ransagning og beslaglæggelse hos asylansøgere mv.", Ritzau.
/ritzau/