De offentligt ansatte har mere betalt frihed end de privatansatte, konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening i ny analyse. Topforhandlere i fagbevægelsen mener, at DA tegner et forkert billede af de offentligt ansatte som forgyldte medarbejdere.
Det vækker voldsom harme blandt fagbevægelsens topforhandlere, at de private arbejdsgivere igen ytrer sig om de aktuelle overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor.
I en analyse i Ugebrevet A4 fredag lister Dansk Arbejdsgiverforenings cheføkonom, Karina Ransby, en række goder op, som de offentligt ansatte kan nyde godt af. Cheføkonomen er optaget af, at offentligt ansatte i gennemsnit har betalt frihed - til blandt andet frokostpause og sygdom - i ti timer hver uge. Til sammenligning har de privatansatte syv timers betalt frihed om ugen, fremgår det af analysen.
LÆS ANALYSEN HER: Offentligt ansatte har mere frihed med løn end ansatte i det private.
- Det er især værd at huske i disse måneder, hvor startskuddet til de offentlige overenskomstforhandlinger har lydt. Det beløb, der står på ens lønseddel, er kun en del af billedet, når man skal vurdere, hvad man økonomisk set får ud af at arbejde, skriver Karina Ransby.
Og hun uddyber:
- Alle rettigheder til fravær med betaling giver jo netop løn de dage eller timer, hvor man ikke yder noget på sin arbejdsplads af den ene eller den anden årsag. Ligesom betalt frokostpause giver en lavere effektiv arbejdstid, skriver DA's cheføkonom.
På årsbasis har de offentligt ansatte i gennemsnit 20 dages betalt frihed mere end de privatansatte, fremgår det af analysen. Ud over frokostpausen er det betalt fravær i forbindelse med sygdom og barsel, der gør forskellen.
Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, mener, at det er utilstedeligt, at DA igen spiller sig ind i debatten om de offentligt ansattes vilkår.
- Jeg er træt af, at DA har så voldsom lyst til at blande sig i vores overenskomstforhandlinger, når vi ikke blander os i deres, siger Dennis Kristensen, der også er næstformand i Forhandlingsfællesskabet, der i de kommende måneder forhandler løn for knap 600.000 ansatte i kommuner og regioner.
Formanden for de statsansattes forhandlingsfællesskab, CFU, Flemming Vinther, opfordrer også DA til at holde fingrene fra de forhandlinger.
- De skulle overveje, hvor intelligent det er at lægge gift ud for vores forhandlinger, siger Flemming Vinther.
- Det er vigtigt, at vi både har et offentligt og et privat arbejdsmarked, hvor vi kan tiltrække tiltrækkeligt med medarbejdere, og det gør vi altså ikke ved at tale om hinanden på den måde, siger Flemming Vinther.
De statsansattes topforhandler mener også, at DA tegner et et billede, der ligger 'langt fra, hvad virkeligheden afspejler', ved at give indtryk af, at kun en ganske lille del af de privatansatte får frokostpausen betalt.
Han henviser til, at DA nævner, at kun 7,4 procent af de privatansatte på DA-området har betalt frokostpause. Men det private arbejdsmarked er langt bredere, og derfor når Danmarks Statistik frem til, at 39 procent af de privatansatte kan holde frokostpause med løn, pointerer Flemming Vinther.
Det er ikke første gang, at Dansk Arbejdsgiverforening skaber røre i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger. Det skete også i november, da en DA-bestilt beregning viste, at et farvel til den betalte frokostpause ville betyde, at der i 2025 skulle bruges 46.000 færre ansatte til at løse de opgaver, som den offentlige sektor varetager i dag.
I december var DA igen på banen med meldingen om, at de faglige organisationers krav om et særligt løft til de lavtlønnede ikke skulle imødekommes.
- Det vil smadre løndannelsen i den private sektor. De lavestlønnede i den offentlige sektor får i forvejen mere i løn end i den private sektor, sagde viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen, til Finans.dk.
FOA's formand mener, at DA's nye analyse er historieløs og ikke tager højde for, at det offentlige arbejdsmarked rummer mange kvinder, som har mere fravær, når de er på barselsorlov.
- DA fremstiller et billede af en forgyldt offentlig sektor og en privat sektor med meget ringe vilkår. Det billede kan jeg ikke genkende. I den offentlige sektor har vi prioriteret krav om fuld løn under barsel, sygdom og i forbindelse med børns sygdom, men vi har opnået goderne på bekostning af løn. I den private sektor har man prioriteret løn og er først nu ved at få gennemført de bløde krav, siger Dennis Kristensen.
Ifølge de statsansattes topforhandler overser DA, at den offentlige sektor påtager sig et stort ansvar for at beskæftige mennesker i fleksjob og på andre særlige vilkår. Mennesker, der kan have et større sygefravær end andre.
- Jeg kan godt lure, at DA's motiv er, at nu skal de offentlige forhandlinger ikke kaste ret meget af sig, for så er der ikke nogle på det private område, der kan finde inspiration der, siger Flemming Vinther.