OK18 Nu spidser OK-opgøret til: Vil sende 100.000 offentligt ansatte i strejke
Offentligt ansatte har tidligere demonstreret for højere løn. Her sosu'er på gaden i Aalborg i 2007. (Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/arkiv)
Fredag beslutter de faglige organisationer, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser, der skal udtages til konflikt, hvis de nye overenskomster ikke falder på plads.

Strejker blandt op mod 100.000 offentligt ansatte kan blive virkelighed, hvis det ikke lykkes de faglige organisationer og arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner at nå til enighed i de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte.

Det har de faglige organisationer besluttet på et møde mandag, umiddelbart før endnu en forhandlingsrunde skulle gå i gang i Finansministeriet om de statsansattes løn.

Ifølge formanden for FOA og næstformand i de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, Dennis Kristensen, er det nu op til de enkelte fagforbund at melde ind, hvor de mulige strejker skal kunne ramme. Strejkerne kan blive en realitet, hvis forhandlerne ikke kan blive enige om nye overenskomster - og Forligsmanden heller ikke formår at nå et resultat, som der er opbakning til.

Fredag træffer de faglige organisationer beslutning om, hvilke hospitalsafdelinger, daginstitutioner og andre arbejdspladser, der skal udtages til konflikt. 

- Så er hjemmearbejdet på plads, hvis vi vælger at sende konfliktvarslet den 28. februar, hvis de nye aftaler ikke skulle være på plads, siger Dennis Kristensen. 

Der vil blive taget hensyn til, at strejkerne ikke rammer livsvigtige funktioner, pointerer FOA-formanden.

- Når vi begynder at lamme den offentlige sektor, har vi med mennesker at gøre, og der skal være fuldstændig sikkerhed for, at der ikke er nogle, der kommer i klemme og får helbredsskader. Derfor vælger vi en mindre konflikt, der stadig er virkningsfuld, siger Dennis Kristensen.

Om strejkevarslerne bliver sendt, afhænger ikke mindst af mandagens møde mellem de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, og den øverste statslige arbejdsgiver, innovationsminister Sophie Løhde (V).

De to mødtes også i weekenden, hvor de statsansatte blev præsenteret for et udspil - angiveligt på et niveau med en lønudvikling på omkring 6,4 - 6,8 procent over tre år. Et udspil, som lønmodtagerne fandt for magert. 

Ifølge Avisen.dks oplysninger skulle de største lønstigninger først udmøntes allersidst i perioden. Så sent, at der vil være forhandlinger om en ny overenskomst i gang i 2021, når det sker, som en forhandler bemærker.

Flemming Vinther har tidligere understreget, at et forlig skal indeholde lønstigninger, der er så store, at de statsansatte nu også får del i det økonomiske opsving. Han kalder det 'meget, meget vigtigt,' at der bliver tale om en reallønsfremgang denne gang.

Forhandlingerne kompliceres imidlertid af, at den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har beregnet, at de statsansattes lønudvikling er løbet fra de privatansattes. Og at de statsansatte ifølge Moderniseringsstyrelse dermed 'skylder' og må holde igen.

Sophie Løhde erklærede forud for mandagens møde, at hun var 'ærgerlig' over, at  forhandlingerne ikke havde rykket sig mere på den anden side af bordet. 

-  Jeg er utålmodig på den måde, at jeg synes, vi i fællesskab har et stort ansvar for at komme videre med alle de svære spørgsmål, erklærede ministeren. 

Forhandlingerne for de ansatte i kommuner og regioner afventer i øjeblikket, hvad der bliver resultatet af forhandlingerne på statens område.

via Listen To News