Siden 2010 har Rigshospitalet splittet alle levere fra afdøde donorer, når det var muligt, og det har givet bedre muligheder for i tide at finde et organ til børn i nød.
At splitte en lever betyder, at man tager en lille del af leveren fra en afdød.
For nylig har de nordiske lande ydermere forpligtet sig til at udveksle alle levere, der kan splittes.
Det har for alvor nedsat tiden på venteliste for børn og unge under 18 år og nedbragt risikoen for at dø på venteliste markant i hele Norden.
Det siger Allan Rasmussen, der er overlæge og leder af Rigshospitalets levertransplantationsprogram, til Kristeligt Dagblad.
- Der er to mål for succes for den nordiske ordning: Hvor længe børn og unge venter i forhold til tidligere - og det er meget kortere. Vi ser også resultatet i kraft af, at færre børn dør på venteliste. Tidligere døde mellem 20 og 30 procent på venteliste. Nu er det under fem procent. Det er faldet meget dramatisk, siger han.
Sidste år fik 37 nordiske børn og unge under 18 år en ny lever fra en afdød donor.
De ventede i gennemsnit 104 dage, og ud af de 37 fik 25 en split ifølge den nordiske organisation for udveksling af organer, Scandiatransplant.
- Før var det almindeligt, at børn stod på venteliste i langt over et år eller endda flere år. Det er der ingen eksempler på længere. I hele Norden har vi det seneste halve år ikke haft et eneste barn, der har ventet mere end seks måneder, siger Allan Rasmussen.
Der er fem levertransplantationscentre i Norden.
I efteråret 2015 ændrede man reglerne, så centrene fik pligt til at dele alle levere fra afdøde donorer, der kan deles.
Ifølge de nye regler skal den lille del af en donorlever anvendes til et barn, hvis et barn et sted i Norden kan bruge den.
Er der intet match til et barn, kan den bruges til en voksen, ligesom i øvrigt den store del af donorleveren bliver.
Siden den forpligtelse trådte i kraft, er ventetiden på en lever faldet støt.
/ritzau/