Al-Saadi var det næste offer på terroristernes dødsliste.

Hans far var blevet skudt og dræbt af maskerede mænd for øjnene af familien. Og hans bror var sporløst forsvundet. Så den unge advokat tog flugten fra Iraks ruiner. Endestationen var Skandinavien, nærmere bestemt Sverige, hvor han i dag lever i sikkerhed. Men også i konstant frygt.

»Det er svært ikke at være bange,« siger al-Saadi fra sin plads under neonlyset i sofaen hos sin irakiske ven, der bor i København.

Fryter at blive genkendt

Al-Saadi beder indtrængende om ikke at få sit fulde navn i avisen.

Måske kan han genkendes. Måske kan de forkerte personer finde frem til ham.

»Det er svært at føle sig tryg og komme videre med sit liv. Det var en forfærdelig oplevelse for mig at miste mine familiemedlemmer og efterfølgende flygte fra mine venner og mit land for at overleve,« siger han.

Al-Saadi er langtfra den eneste asylsøger i Skandinavien med traumatiske oplevelser i baggagen.

Tre ud af fire har været døden nær. To ud af tre har oplevet drab på familie eller venner. Over halvdelen er blevet tortureret. Og hver tredje kvinde er blevet voldtaget. Det viser en omfattende undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Norge, som ifølge en dansk ekspert godt kan overføres på danske forhold.

Ar på sjælen

De traumatiske oplevelser har givet asylsøgerne dybe ar på sjælen.

Syv ud af ti af de nyankomne asylsøgere i undersøgelsen har således en eller flere psykiske lidelser. Næsten halvdelen har posttraumatisk stress-syndrom. Hver tredje har en depression, og hver fjerde lider af angstanfald.

»De kommer med forfærdelige oplevelser. De opfører sig for det meste normalt, men når de bliver mindet om deres oplevelser, bliver de blanke i øjnene, har svært ved at tale og ønsker at stoppe samtalen,« siger psykiater Marianne Jakobsen fra Nasjonalt Kunnskapssenter i Norge, der står bag undersøgelsen.

»Mange af dem får stress, sover dårligt og får flashback til de ubehagelige oplevelser,« siger hun.

Især ansøgerne fra lande i Nordafrika og Mellemøsten er hårdt ramt af fortidens oplevelser. Ni ud af ti undersøgte fra disse lande, hvoraf hovedparten er irakere, lider således af en eller flere diagnoser, og hver tiende lider af hele fire diagnoser.

Bekvemmelighed

Edith Montgomery, der er psykolog og leder af forskningsafdelingen i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, mener, at undersøgelsen også gælder de danske asylansøgere.

Og hun advarer om, at asylcentrene slet ikke er gearede til at modtage de mange syge asylsøgere:

»Asylsøgerne får kun minimal hjælp. De skal sove og bo mange sammen, og der mangler professionelt personale,« siger hun.

De radikales næstformand, Morten Østergaard, sætter ligeledes spørgsmålstegn ved, om asylcentrene kan hjælpe tilstrækkeligt.

»Det her viser, at de mennesker, der beder om hjælp i vores del af verden, ikke er såkaldte bekvemmelighedsflygtninge, hvilket nogle ellers har hævdet. Derimod er de mennesker i alvorlig nød. Det er vores forpligtelse at sørge for professionel hjælp på asylcentrene,« siger han.

Hos Dansk Røde Kors lover man imidlertid, at de nyankomne asylansøgere får den nødvendige hjælp.

»Vi foretager altid grundige samtaler med de nyankomne og spørger ind til fysiske, psykiske og sociale forhold. Og hvis vi vurderer, at de har brug for behandling eller terapi, henviser vi dem til kvalificerede psykologer eller psykiatere,« siger Kirsten Schaumburg, der er leder af sundhedstjenesten i Dansk Røde Kors.