Salmerne er endnu ikke på plads, men asken skal strøs ud over havet.
»Jeg har lige læst, at der er økologiske kister og urner, og det vil jeg gerne have. Og så skal der ikke være nogen stor højtidelighed over mig,« siger 81-årige Jørgen Jørgensen.
I denne uge vil han slå et smut forbi den lokale bedemandsforretning for at få tankerne skrevet ned. Men langtfra alle danskere gør som Jørgen Jørgensen. 84 procent har endnu ikke planlagt deres begravelser skriftligt, viser tal fra Forbrugerstyrelsen. Under halvdelen har forholdt sig til hverken testamente, organdonation eller gravsten. Heller ikke Jørgen Jørgensen – før nu:
»Jeg har altid været optimistisk, ikke spekuleret på det og syntes, jeg var ung. Men nu er jeg blevet ældre, og så vil jeg gerne have detaljerne på plads.«
Vanskeligt at erkende
At så få har nedfældet ønskerne om den sidste rejse skyldes, at folk ligesom Jørgen Jørgensen gerne vil holde døden et par skridt fra livet, forklarer sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet.
»Jeg tror, de fleste mennesker i dagens Danmark finder det vanskeligt at erkende, at de engang skal herfra, og derfor er det også svært at træffe beslutninger, der vedrører den død, de helst slet ikke vil kendes ved.«
Det ironiske er, at vi sagtens kan gå til coaching og karriererådgivning, men når det gælder livets afslutning, har mange svært ved at tage ansvar.
»Det hænger sammen med, at netop døden er så markant et problem for mennesker – at se døden i øjnene er noget af det sværeste, mennesker i vores samfund konfronteres med. Derfor er det lettere at vende det blinde øje til og ikke træffe beslutninger, førend det er absolut nødvendigt,« siger Michael Hviid Jakobsen.
Hjemmeside for ønsker
Både hos Danske Bedemænd og Landsforeningen Liv&Død, der ejer Begravelse Danmark, kan man udfylde dokumentet Min sidste vilje og fortælle, hvordan blomster, musik, gravøl og ceremoni skal være. Efter at have kørt tv-reklamer for det på Fyn, væltede det ind med beskrivelser.
»Folk skal skubbes til at gøre det, men hvis man sendte dokumentet ud til folk landsdækkende, så ville der være betydeligt flere, der skrev tankerne ned,« siger sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død Birgitte Holst.
For Jørgen Jørgensen er det en måde at sikre sig, at de pårørende ikke skal passe et gravsted, og at han kommer herfra på den måde, han helst vil.
»Det betyder, at mit ønske skal respekteres.«