Efter måneder med politiske slagsmål er aftalen om det fælleseuropæiske banktilsyn torsdag faldet endeligt på plads med en vedtagelse med et massivt flertal i Europaparlamentet.
Tilsynet er en del af den store, europæiske bankunion, som eurolandene er gået sammen om at skabe. Lande, der ikke tilhører gruppen af eurolande, kan deltage frivilligt.
- Beslutningen i dag er et opgør med de facto lovløse tilstande. Nu tager vi fat, hvor det gør ondt. Og det er desværre nødvendigt, siger parlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) som reaktion på afstemningen.
Tilsynet kommer til at høre under Den Europæiske Centralbank (ECB) og får den overordnede bemyndigelse til at holde øje med europæiske banker og de nationale banktilsyn.
"Tilsynet med tilsynet" har imidlertid været en kilde til en større politisk diskussion - og en af grundene til at afstemningen om forslaget er blevet udskudt.
Et af de større stridspunkter har været, at parlamentet har forlangt at få adgang til oplysninger om ECB's gøren og laden med de overvågede banker. Det har centralbanken hidtil pure afvist.
Først i Strasbourg blev chefen for ECB, Mario Draghi, og EU-Parlamentets formand, Martin Schultz, enige om et kompromis, så forslaget kunne sendes til afstemning.
Blandt andet vil parlamentet få udleveret "omfattende og meningsfulde" referater fra bestyrelsesmøderne i tilsynsmyndigheden, ligesom bestyrelsesformanden kan indkaldes til høring i parlamentet.
Det er cirka 150 europæiske storbanker, der vil blive direkte overvåget af det nye tilsyn, når det ventes at træde i kraft til september 2014.
- Der er rigtig mange kæmpe, internationale banker i EU, som simpelthen er for store til, at de enkelte medlemsstater kan håndtere dem sikkert, siger Dan Jørgensen til Ritzau.
Banker, der modtager finansiel nødhjælp fra de europæiske hjælpefonde, vil også automatisk blive overvåget af tilsynet.
Efter dagens vedtagelse i Europaparlamentet skal forslaget godkendes af medlemslandene med det nye ECB-kompromis.
/ritzau/