Budgetkommissær Piotr Serafin er på en svær opgave, når han skal udforme det kommende EU-budget, og derfor er det nyttigt, at Danmark har forladt sparekursen og er åben for fælles EU-lån.
Det siger polakken på EU-Kommissionens kontor i København under et besøg i Danmark, hvor han starter sin rundtur, som vil fortsætte de kommende måneder og danne arbejdet med det syvårige budget.
- Jeg tror, det er nyttigt. Fordi det viser, at hvis vi har klart definerede mål og prioriteter, så kan alle tabuer nedbrydes, siger den tidligere EU-ambassadør for Polen.
Danmark overtager formandskabet om et halvt år og får en central rolle ved at skulle lægge skinnerne til budgettet, som spænder fra 2028 til 2034.
Budgetkommissæren håber at have et udkast klar til, når Danmark overtager det roterende formandskab efter Polen. Han tvivler på størrelsen af EU-budgettet, som traditionelt er på en procent af landenes bnp.
Det er nødvendigt at finde penge til at forbedre EU's konkurrenceevne, forsvar, den grønne omstilling og det digitale, oplister kommissæren. Derfor skal han sikre sig de europæiske regeringers opbakning til at bruge flere penge til EU.
Tidligere har Frederiksen været skeptisk over for et øget budget, hvilket hun for fem år siden kaldte "fuldstændig gak".
Men hun har rykket sig og forladt EU's sparebande - blandt andet på grund af Ruslands krig mod Ukraine, som kræver store investeringer i europæisk forsvar.
Når Danmark overtager formandskabet for EU i juli 2025, vil det derfor være en del af dagsorden.
Andre europæiske toplederes appetit på fælles gæld vokser, hvilket kan ændre magtbalancen i EU og skabe en ny politisk realitet. Med den nye kurs blandt nogle lande opstår en række politisk betændte spørgsmål.
Fra Danmarks perspektiv er spørgsmålet, hvorfor danske skatteydere skal hæfte for lande som Frankrig og Italien, som har økonomiske problemer. Budgetkommissæren mener, at der behov for at stå sammen i en krigstid.
- Det handler ikke om at understøtte franskmænd eller italienere, det handler om finansiering af fælles europæiske forsvarsprojekter, som luftforsvar for eksempel, siger Piotr Serafin.
Hans pointe er, at det medlemslandene får mere for pengene ved at investere sammen. Derfor vil han også kæmpe for, at EU får sine egne ressourcer gennem skatter, eller at medlemslandene øger betalingen til EU.
Under coronapandemien sagde medlemslandene ja til at indgå fælles lån - og at EU på sigt skulle få egne ressourcer til at betale gælden tilbage.
Hidtil har medlemslandene betalt renter på EU-gælden, men i 2028 skal EU begynde at tilbagebetale lånet samme dag, som det mangeårige budget træder i kraft.
Det kan være op mod 20 procent af EU-budgettet alene, advarer kommissæren.
- Allerede inden vi har en samtale om prioriteringerne, er det en strukturel udfordring, som vi mener, at medlemslandene bør være opmærksomme på, siger Piotr Serafin under sin rundtur.
/ritzau