Kender du det, at du kommer drønende ud af supermarkedet og pludselig ikke kan huske, hvor du har parkeret bilen?
Mange kender sikkert også problemet fra en parkering i en fremmed by, hvor det indre kompas efter nogle timers slentren op og ned ad gader og stræder har sløret stedsansen så meget, at bilen er pist væk.
Men der er hjælp at hente. Og du kan have hjælpen i lommen.
Din smartphone kan nemlig gøre arbejdet for dig - og det uanset om du har iPhone eller en smartphone med styresystemet Android.
Det kræver ganske enkelt, at du har aktiveret Google Assistent.
Trin 1: Aktivér din placering
Når du aktiverer din placering, kan Google Assistent dig give flere oplysninger om, hvor du parkerede.
- Åbn appen Indstillinger Appen Indstillinger på din telefon.
- Tryk på Placering under "Personlig".
- Aktivér Placering
Trin 2: Fortæl Google Assistent, hvor du parkerede
- Hold knappen Hjem nede på din telefon, eller sig "Hey Google".
- Du kan f.eks. sige:
"Jeg parkerede her"
"Husk, hvor jeg parkerede"
"Jeg parkerede bilen på anden etage"
"Jeg parkerede på den sydlige parkeringsplads"
"Jeg parkerede på F34"
Hvis du hellere vil indtaste, skal du trykke på Skriv.
Bemærk! De to første eksempler fungerer kun, hvis du har aktiveret din placering.
Trin 3: Spørg, hvor du parkerede
- Hold knappen Hjem nede på din telefon, eller sig "Hey Google".
- Spørg f.eks.:
"Hvor er min bil?"
"Hvor parkerede jeg?"
"Kan du huske, hvor jeg parkerede?"
Hvis du hellere vil skrive, skal du trykke på Skriv.
Google Assistent fortæller dig, hvor du parkerede. Hvis du har slået din placering til, kan du se et kort, der viser, hvor du har parkeret.
Tip! Du kan bede Google Assistent om at fortælle dig, hvor du har parkeret – også når du har glemt at sige, hvor du parkerede. Se, hvordan du aktiverer kortet med parkeringssted.
Det behøver selvfølgelig ikke være kun, at være din bil, som du skal genfinde. Værktøjet kan bruges til, hvad som helst. Det kunne for eksempel et sommerhus i et større sommerhusområde.
Kilde: Google