Ritzau
Opdateret kl. 16:03
En del togrejsende har i løbet af eftermiddagen haft svært ved at købe billet til DSB, fordi teknikken svigtede.
Men efter nogle timers teknisk bøvl skulle der igen være styr på systemerne, der ligger bag billetsalget på DSB's hjemmeside, i kiosker og i billetautomaterne.
DSB's pressevagt oplyser, at selskabets it-leverandør har fået bugt med problemerne.
Hvad der præcis var årsagen til den ustabile drift, er endnu ikke helt klart, men der arbejdes på at sikre, at det ikke sker igen.
De, der ikke kunne løse billet, kunne helt ekstraordinært købe billet i toget uden gebyr hos togføreren, indtil fejlen blev rettet.
Problemerne med billetsalget opstod lørdag først på eftermiddagen og påvirkede ikke rejsende med rejsekort eller månedskort, der kunne benyttes som sædvanlig.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.