Det må være skønt at tilhøre det segment af især ældre kultiverede mænd og damer i hovedstaden, som elsker at gå til symfonikoncert – for i de kommende år kan de glæde sig over at tilhøre den beskedne minoritet, som kan sætte sig til rette i den koncertsal, der fremover vil pryde DR Paladset!
Til gengæld må de millioner af almindelige danskere, som holder af at se fodbold, håndbold eller hygge sig med familieunderholdning, ærgre sig gule og grønne – de 2.150 kroner, som de er tvangsindlagt til at betale i licens, vil fremover ikke blive brugt på masserne.
Den farce, som Danmarks Radio har udviklet sig til i de seneste år – ja, faktisk fra storhedsvanviddet indfandt sig hos tidligere generaldirektør, Christian S. Nissen – har endelig fået en pris: Selv DR må affinde sig med at sætte tæring efter næring. Et vulgært pengeødsleri fører nu til massive fyringer af ansatte og nedlæggelsen af så populære områder som sport og underholdning.
Der er slet ingen grund til at være imponeret over den nuværende generalsekretær Kenneth Plummers indsats, der, fra han satte sig i spidsen af DR, har lavet fejl på fejl. Det eneste, man kan blive en anelse forundret over, er, at det langt hen ad vejen er lykkedes ham at fremstille sig selv som en forfulgt uskyldighed.
De knap 300 millioner kroner, som skal spares årligt, har Plummer næsten haft held til at fremstille som udelukkende et resultat af DR Paladset – selvom halvdelen af beløbet reelt skyldes helt almindelige budgetoverskridelser som følge af Plummers mismanagement.
Den relevante og helt konkrete kritik af DR’s angreb på regeringen i forbindelse med ’Den hemmelige krig’ forsøgte Plummer pinagtigt at fremstille som et politisk forsøg på at knægte ytringsfriheden.
Den mediefremtid, som vi kan forvente i de kommende år på tv- og radiomarkedet, synes ret enkel: Den kanal, som de facto er en statskanal, nemlig Danmarks Radio, vil for hvert år, der går, miste seermagneter (denne gang sport og underholdning – hvad bliver det næste?) og derved falde i seertal. Det vil føre til et naturligt krav om, at licensen skal falde eller mere naturligt bortfalde – og derved vil institutionen for alvor komme under pres.
Det er altså ubegribeligt, at DR nu vælger at belønne de få – med symfonier i verdensklasse – på bekostning af de mange, som hvert halve år er tvunget til at bidrage med pengene.