Bispebjerg Hospitals vicedirektør Claes Brylle Hallqvist blev taget for snyd. Alligevel fik han en klækkelig bonus på 20 måneders løn, svarende til 2.317.000 kroner med sig ud af døren sammen med fyresedlen.
En aftrædelsesordning, der blev givet med politikernes blåstempling. Det skriver Jyllands-Posten.
Claus Brylle Hallqvist blev afskediget i januar efter at have modtaget hård kritik fra Klagenævnet for Udbud. Ifølge klagenævnet havde vicedirektøren handlet i strid med principperne om ligebehandling af de konkurrerende teams, da der i 2015 skulle findes en vinder af arkitekt-konkurrencen om at tegne det nye akuthus på Bispebjerg Hospital til en værdi af 1,5 milliarder kroner.
Som hovedansvarlig for udbudsprocessen havde Claes Brylle Hallqvist angiveligt taget særlige hensyn til den vindende virksomhed. Den kontroversielle hospitalsdirektør blev afskediget med virkning fra den 25. januar 2018, men han fratræder først sin stilling fra september 2018. Indtil da får han sin sædvanlige løn og pension. Fra september er han sikret 12 måneders godtgørelse med fuld løn og pension.
Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) henviser til sin partifælle, Lars Gaardhøj, når Jyllands-Posten vil have en kommentar til, hvorfor regionrådets forretningsudvalg stemte for, at Claus Brylle Hallqvist skulle have en fratrædelsesaftale med løn.
Lars Gaardhøj bliver spurgt til, om en sygeplejerske, der stjæler fra kassen, vil få samme behandling, hvortil han svarer:
- Det gør man vel næppe. Men det er også lidt spørgsmålet, om man skal blande æbler og pærer sammen på den måde. Man kan sagtens hidse sig op, men Claes havde en kontrakt, siger Lars Gaardhøj.
Debatten om offentlige chefer, der bliver fyret med gyldne fratrædelsesordninger, er igen blusset op, efter at det for nylig kom frem, at direktører for Banedanmark og den nye patientjournal-system Sundhedsplatformen har fået store bonusser i forbindelse med afskedigelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.