Dansk Industri og andre arbejdsgivere klynker og vil bare presse lønningerne, når de kræver lettere adgang til faglærte i Georgien og it-ingeniører fra fjerne lande som Malaysia og Bangladesh.
Det mener Dansk Folkepartis formand for udlændinge- og integrationsudvalget, Martin Henriksen. Han abonnerer ikke på Dansk Industris analyse af, at ældre medarbejdere og udlændinge er forudsætningen for at bevare velfærden i det danske samfund. Det skriver avisen Danmark.
- Dansk Industri er ikke en troværdig organisation, når vi taler indvandring og udlændingepolitik. De er bedøvende ligeglade med kultur og sammenhængskraft, men det behøver vi andre ikke at være, siger Martin Henriksen til avisen Danmark, der i en række artikler har beskrevet, hvordan velfærd og vækst i Danmark de seneste år er båret af ældre og udlændinge på arbejdsmarkedet.
Hvad begrunder du utroværdigheden med?
- De kan ikke finde ud af at sige andet end mere udenlandsk arbejdskraft. Dansk Folkeparti har strammet op for udenlandsk arbejdskraft, men dansk økonomi kører videre. Udviklingen taler for det modsatte, hvis man skal være lidt kæk, for med stramningerne er flere danskere kommet i beskæftigelse, og det går faktisk godt.
Hvor skal arbejdsgiverne så finde de ledige hænder, som ifølge Dansk Industri er nødvendige for at bevare og sikre velfærden til eksempelvis ældre og børn i daginstitutioner?
- At nogen skal vente lidt længere på en VVS-mand, kan aldrig blive et argument for at åbne for vild og blodig indvandring fra alverdens lande. Vi har et ansvar for hvilket land, vi giver videre til vores efterkommere. Vi kan ikke bare give los, fordi der i et enkelt øjeblik i danmarkshistorien er lidt vanskeligheder. Der er stadig arbejdsløse danskere, og virksomhederne har adgang til arbejdskraft fra EU-lande - sågar også uden for EU, siger Martin Henriksen.
Formanden for Fremstillingsindustrien i Danmark, Palle Damborg, ser ledige fra Spanien som en mulighed for danske virksomheder. Hvad mener du om det?
- De skal ikke hente ledige i Spanien for min skyld. Virksomhederne må gøre sig ekstra umage for at få danske ledige i arbejde, og kommunerne må få de tunge i job. Antallet på kontanthjælp falder, og flere kommer i arbejde - og hvad nu hvis vi bare havde gjort det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft? Så havde virksomheder og kommuner ikke haft et incitament. Jeg ser det som en sund øvelse. Men jeg kan godt se, at hvis en arbejdsgiver kan få en mand fra Georgien på en uge, kan det være bøvlet at finde én i Danmark, siger Martin Henriksen.
Du har tidligere nævnt, at vi skal uddanne ingeniører selv. Men det tager år at uddanne specialister, så hvorfor ikke hente dem uden for EU?
- Virksomhederne henter stadig arbejdskraft i stor stil. At det ikke kan lade sig gøre, er bare forkert. Man skal ikke være blind for, at der også er et lønpres blandt højtuddannede. Når man som Dansk Industri vil udbrede lønkonkurrence til hele verden, kommer danske lønninger og fordele under pres. Dansk Folkeparti ønsker ikke den udvikling. Vi må være bedre. Det er passé at vinde på lavere løn, vurderer Martin Henriksen.
Men hvad er problemet, hvis udenlandske faglærte og ingeniører arbejder på overenskomstsmæssige vilkår i Danmark?
- At man kommer ind på overenskomst er ikke at undgå løndumping. De færreste danskere går til mindsteløn. Lønningerne bliver presset, og vi har stadig udfordringer med parallelsamfund og sammenhængskraften. Hvor meget indvandring - uanset type - kan et lille land som Danmark samlet set tåle? Når 70.000 får opholdstilladelse i Danmark, og vi samtidig har udfordringer med folk med indvandrerbaggrund, som får børn og giver store problemer, så får vi bare større udfordringer med lønpres og risiko for nye parallelsamfund, mener Martin Henriksen.
Hvorfor er religion ikke underordnet, når virksomhederne mangler arbejdskraft til at bevare velfærden?
- Du piller ikke kulturen ud af folk, som har taget en it-uddannelse i Malaysia eller Bangladesh. Om der så er tale om en raketforsker, er hans kultur stadig hans kultur. Det glemmer regeringen tit, og regeringens forslag om udenlandsk arbejdskraft er mærkeligt: Muslimsk indvandring via asylsystemet er problematisk, men via et arbejde gør det ikke noget. Når man hører Inger Støjberg (V) og værdikrigere fra andre partier, kritiserer de først og fremmest kulturen, islam og kvindeundertrykkelse. Men du piller ikke kulturen ud af nogen, fordi de har en god uddannelse, argumenterer Martin Henriksen.
Ifølge Dansk Industri bidrager hver højtuddannet fra lande uden for EU med 300.000 kroner om året til det danske velfærdssamfund, to milliarder kroner om året. Vil du betale den pris i manglende velfærd for at holde dem ude?
- Man kan ikke gøre det op på den måde. Og hvis man vil, må jeg sige, at ikke-vestlig indvandring koster et to-cifret milliardbeløb hvert år. Hvis Dansk Industri har en stor omsorg for dansk velfærd, må de hjælpe Dansk Folkeparti med at få overbevist de andre partier om få sendt nogen af dem hjem, som ikke laver noget.
Lande som Tyskland, Polen og Rumænien topper statistikken for udenlandsk arbejdskraft i Danmark - 200.000 i alt - hvad mener du om det?
- De må godt komme til Danmark, bare ikke for mange. Men vi har skabt et parallelt system i Danmark: Udenlandsk arbejdskraft sætter i alle jobfunktioner sit præg på Danmark. I landbruget skal nyheder i højere grad leveres på ukrainsk, og i en del landdistrikter har vi skabt en underklasse af lønarbejdere fra Rumænien. Det er samlet set ikke godt, siger Martin Henriksen.
Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier