Den folkekære forfatter og eventyren, Troels Kløvedal, blev i dag stedt til hvile. Kisten blev båret ud af Holmens Kirke i København, af hans fem børn og hustru Else Marie Meldgaard.
Under ceremonien i kirken holdt provst Ejgil Bank Olesen en flot tale. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Troels, søfareren, formidleren og fortælleren, det stærke, dedikerede, determinerede menneske han var, er nu stævnet ud på den rejse, som han længe har vidst måtte komme. På vanlig vis og ned til mindste detalje men også med stor nænsomhed og omsorg overfor jer hans allerkæreste, familie og venner og alle os der beundrede ham, havde Troels forberedt og planlagt det hele i overensstemmelse med bevidstheden om, hvor hans rod og hans tilhørsforhold var, sagde Ejgil Bank Olesen i sin tale til begravelsen, beretter Kristeligt Dagblad.
De efterladte ser tilbage
Troels Kløvedal fik konstateret den sjældne nervesygdom ALS i oktober 2016. Siden da kæmpede han med sygdommen, der langsomt nedbrød hans motoriske celler, så han til sidst ikke kunne bevæge sig.
Det gjorde ham klar til at møde døden, lød det fra prædikestolen.
- Vi er meget uvante med den form for forberedelse til døden i dag, for modernitetens menneske vil ikke se sin egen dødelighed i øjnene. Det var ikke Troels Kløvedals problem. Troels var af den overbevisning, at man falder som et gammelt træ i skoven, og det giver en lysning, hvor nye skud kan gro op mod solen, sagde Ejgil Bank Olesen.
Ikke desto mindre opfordrede Ejgil Bank Olesen de tilhørende til at se tilbage på Troels Kløvedals begivenhedsrige liv, og de ting han efterlod.
- Nu bliver det jeres opgave at se tilbage og huske Troels, for alt det han var, før han blev syg. Se bag om det alt sammen og huske hans vid, de mange fortællinger og lange historiske linjer og ikke mindst hans kærlighed. I dag er Troels Kløvedal på vej mod stjernerne. Det har været hårdt vejr, eller som Troels skriver det til slut i sit taknemmelige erindringsværk at efter at have smidt ankeret mellem de smukkeste koraller på en sølvfarvet sandbund: ”… så dør jeg, og alt er som det skal være. Først får man det hele forærende, så mister man til sidst det hele igen. Sådan er livet.”, sagde Ejgil Bank Olesen.
Troels Kløvedal blev 75 år gammel.