I udviklingslande er midlet til fremgang arbejdspladser, fordi de kaster meget mere end løn af sig. Økonomisk vækst skaber bedre vilkår for samfundene, stimulerer nye chancer for unge og for byer og lande til at fungere bedre.
Verdensbanken har udgivet deres årsrapport, World Development Report 2012, og den går i dybde med effekten af arbejdspladser, globalisering og udvikling. Ikke overraskende kan folk (med job) arbejde sig ud af dyb fattigdom og effekten er positiv for hele familier, herunder styrkelse af kvinders og børn vilkår.
Banken minder verden, og da især de fattige udviklingslande, om, at de bliver nødt til at fokusere særdeles ensidigt på at skabe job, job og atter job. Arbejdspladser er vejen til håb, fred og stabilitet, hedder det.
Vej ud af krise
Siden ni ud af 10 arbejdspladser er i private virksomheder, ønsker banken at fremme privat intiativ og kapitalistiske modeller, der skaber efterspørgsel på ledige hænder og talent.
Der er forskel på gode og mindre gode arbejdspladser, hedder det. De gode er dem, der får små landbrug til at vokse sig mere effektive, får byer til at fungere bedre, forbinder et land til internationale markeder, beskytter miljøet og indkluderer folk i samfundets velfærd.
Usikkerhed
I dag er tre milliarder mennesker i arbejde og halvdelen af dem slider i underbetalte, uproduktive eller usikre job uden meget potentiale for vækst for dem selv eller deres samfund.
Forskellene verden over er store. Fire ud af fem arbejdsføre i Afrika syd for Sahara er selvstændige eller småbønder. I Østeuropa og Centralasien er 6 ud af 7 lønmodtagere. I fattige lande arbejder mange kvinder helt uden indtægter.
Sideløbende er der udfordringen med 600 millioner unge, der hverken arbejder produktivt eller får uddannelse. For bare at fastholde de nuværende forhold skal der alene til unge skabes 600 millioner nye arbejdspladser over de kommende 15 år.
Faktisk er arbejdsløshed formelt set ganske lav i adskillige fattige lande, fordi befolkningen må slide sig til føden uden at have alternativer. Det betyder, at den såkaldt uformelle sektor af gadehandlere, daglejere og småbønder, der blot fodrer sig selv, er enorm.
Ikke bare job
Håb, fred og stabilitet er fjerne mål for mennesker på de laveste trin af velstandsstigen, fordi de er lette at udnytte, snyde eller misbruge. Verdensbankens årsrapport tager derfor fat på kvaliteten af de arbejdspladser, som et land bør skabe. Og så kvaliteten af deres samfund.
Økonomisk stabilitet på samfundsplan er en hjørnesten i at skabe job, fordi den inviterer investeringer og vovemod for iværksættere. Human kapital, i form af uddannelse, kan komme i sving. Retfærdighed i form af velfungerende politi og domstole hjælper til.
En del af modellen, som Verdensbanken anbefaler, er at give de fattige en stemme i samfundet - men samtidig advarer man imod, at samfundet indfører regler på arbejdsmarkedet, der kan hæmme etableringen af de eftertragtede job.
Det bliver nødvendigt at finde ud af, hvilke job er bedst for udviklingen og træffe de nødvendige beslutninger, der balancerer livsvilkår, produktivitet og sociale forhold. Især handler det, skriver Verdensbnánken, om at fjerne forhindringer for jobskabelse og være parat til at træffe de nødvendige beslutninger.
Hver især
Alle lande og regioner har hver deres særlige forhold, der påvirker mulighederne for vækst. Banken anbefaler, at myndigheder skal satse på job med udviklingspotentiale og fjerne forhindringer for det private erhvervsliv, hedder det.
Bankens eksperter advarer sådan set imod at skabe job for jobs skyld, omend hemmeligheden bag vækst for bedre livsvilkår for samfundene netop er arbejdspladser.
I en længere analyse argumenterer man, at globalisering, altså eksport af job til andre lande, ikke nødvendigvis er dårligt for det land, der mister arbejdspladser, altså på længere sigt.