Chefen er ikke længere idiot og jeres vagtplan er ikke noget bras.
Det er simpelthen ikke længere god tone at sige den slags i kantinen. Vi er alle sammen blevet politisk korrekte mini-ledere.
’Selvledelse’ og ’frihed under ansvar’ har taget livet af brokke-kulturen. Det er ikke længere god tone på arbejdspladsen. Det siger Mirja Olesen, psykolog og chefkonsulent i virksomheden Mannaz, der blandt andet laver kurser og ledelsesudvikling.
”At brokke sig er medarbejder-mentalitet. En leders tilgang er kritisk og konstruktiv, og med selvledelse har det bredt sig til de almindelige ansattes omgangstone,” siger hun.
’Os og dem’-tankegangen, hvor de ansatte gør som der bliver sagt, men til gengæld har ret til at brokke sig over cheferne, er på vej ud.
Vil du oven i købet gerne være ’den gode medarbejder’, der kan blive forfremmet en dag, skal du vise en ansvarlig måde at tale på.
”Det er ikke voksent at brokke sig over chefen. Er man uenig, må man tage det op med chefen, for en del af selvledelses-kulturen er, at alle har ansvar for at forbedre virksomheden,” siger Mirja Olesen
Det kan du ikke sige længere:
”Den vagtplan er noget bras”
Med ’frihed under ansvar’, så er vagtplanen ikke bare noget bras, der bliver trukket ned over ørerne på dig. Det er også dit ansvar at være med til at forbedre den. Det med at trække på skuldrene og skyde skylden på chefen er uansvarligt og langt fra normen om ’kritisk og konstruktiv’.
”Min chef er en idiot”
Hvis du går rundt og er utilfreds med din leder, er det dit eget ansvar at tage din utilfredshed og naturligvis dine konstruktive forslag til forbedringer, op med din chef.
Det er ikke ’voksen’ opførsel at gå rundt og lufte sin utilfredshed med chefer og kolleger overfor andre kolleger uden at gøre noget ved det.
”Pia K er den eneste, der har fattet noget om de nassende indvandrere”
Vi forventer rummelighed af vores chef. En god chef er ikke fordømmende, diskriminerende overfor religion eller seksualitet eller prøver at tromle sin egen politiske holdning igennem.
Nu er rummeligheden også nået til medarbejderne. Hvis du absolut vil ud med din politiske holdning, må du som minimum gøre det på en rummelig måde, og lægge vægt på, at det bare er din mening, og at du er meget åben overfor andre måder at tænke på. Det er et frit land - gør hvad du vil, men sådan lyder rådet!
”Mig og Knud kørte lige derud til den lille skov i Randlev, hvor man ikke kan se bilen fra vejen, og fik os en time på øjet efter frokost.”
Den går ikke. Det går heller ikke at fortælle, at du tog det røde kopipapir, som ingen alligevel brugte, og gav det til dine unger som tegnepapir. Eller at du holdt tre timer fri fra konferencen i Amsterdam og tog på kanalrundfart. Eller at du kun fejede, hvor chefen kunne se det fra hans kontor.
Virksomheden har I alle ansvar for, og prøver du at snyde, snyder du derfor jer alle sammen.