Det skulle være så sundt for dig, men alligevel ender du gang på gang med at humpe hjem fra din løbetur med smerter i dit knæ eller din fod, mens du overvejer at smide dine løbesko i skraldespanden.
Lyder det bekendt, så er det sandsynligvis, fordi du overbelaster dig selv, når du giver dig i kast med pulsur og taktfast musik i ørerne.
- Løbeskader opstår typisk, når du enten løber for langt, for hurtigt eller skifter løbesko eller underlag. Og det gælder både for amatørløberen og den professionelle, forklarer Rasmus Ø. Nielsen, der forsker i løbeskader ved forskningsgruppen Runsafe på Aarhus Universitet.
Her har man udarbejdet en rapport, der viser, at over en kvart million af os fik løbeskader sidste år. Nogle af skaderne skyldes vrid eller fald, men oftest opstår skaderne, når løberne presser sig selv for hårdt.
- Selv om dit åndedræt godt kan følge med, og du måske føler dig overskudsagtig, så har muskler og sener behov for tid til at tilpasse sig belastningen fra løb, forklarer løbeforskeren.
Han anbefaler grundlæggende, at især nybegyndere løber kortere ture, end energien egentlig tillader.
- Og så skal man lytte til kroppen. Hvis man tager løbeskoene på og tænker, at det er dumt, så passer det som regel, og det giver skader.
Derudover begår mange løbere den fejl at øge hastighed før distance, tilføjer Gitte Karlshøj, der er fysioterapeut ved Team Danmark og tidligere eliteløber.
- Som hovedregel skal man lige bygge sin grundform op. Når man løber hurtigt, lander man med en større kraft i underlaget, og det betyder, at du får en større påvirkning af kroppen.
Det forstærkes især på asfalt, som også er mere belastende at løbe på end for eksempel en grussti i skoven, siger hun.
Til gengæld er der intet videnskabeligt belæg for at tro, at de dyre stødabsorberende løbesko forhindrer flere løbeskader end de billige.
- Hvis man ser en reklame for skadefri løb, skal man løbe skrigende bort, for det er der ikke noget, der hedder, understreger Rasmus Ø. Nielsen.
- Man kan blive skadet i alt, og det er et spørgsmål om bare at løbe for meget.
Det gør du, hvis du får en overbelastningsskade:
- Sæt træningsmængden ned med det samme.
- Læg en forbinding, hvis skadesområdet hæver op og læg is på for at smertedække. Det hjælper også, hvis skaden er akut i form at for eksempel et vrid.
- Hold benet hævet for at blodet kan løbe tilbage.
- Hold dig i gang med mindre belastende aktiviteter, hvis din skade forhindrer dig i at løbe. Svømning eller cykling kan være med til at reparere skaden, mens inaktivitet ikke er hensigtsmæssigt.
- Opsøg din læge, hvis skaden ikke er aftagende efter en uge, eller hvis den er særligt slem og hæmmende.
Kilde: Forsker i løbeskader Rasmus Ø. Nielsen, Aarhus Universitet.
/ritzau/FOKUS