I stedet for at forsøge at få flere syge og ledige i job bør politikerne skifte spor i den økonomiske politik, advarede økonomiprofessor Nina Smith i sommer. Hun opfordrede til at skabe vækst ved at investere i blandt andet uddannelse og forskning. Professoren blev kritiseret fra flere sider, men offentliggør nu ny forskning i emnet og får opbakning fra andre topøkonomer. Det skriver Information.
I artiklen "Øget vækst i Danmark - flere hænder eller nye instrumenter?", som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen, uddyber Nina Smith og hendes medforfatter, professor emeritus Peder J. Pedersen, pointerne fra i sommer - denne gang med større forskningsmæssig vægt bag ordene.
"Det er ikke alle mennesker i den erhvervsaktive alder, der kan bringes i selvforsørgelse. Det er jo bl.a. det, der er formålet med velfærdsstaten, nemlig at sikre de mennesker der rammes af sygdom, ulykker og andre uforudsete hændelser," skriver de blandt andet i artiklen.
Nina Smith forklarer til Information, at takket være de sidste mange års reformer, er de fleste mennesker i den arbejdsdygtige alder i arbejde. "På den måde har vi sejret ad helvede til, fordi de fleste af de ting, som vi økonomer har foreslået, er blevet gennemført hen ad vejen," siger hun og foreslår i stedet en ny kurs i den økonomiske politik:
"Der skal satses på uddannelse og forskning, som man gjorde det fra midten af 00'erne med Globaliseringspakken. Den indsats er der skruet ned for igen, men det er vigtigt at anerkende, hvor vigtigt det er fortsat at satse på forskning og uddannelse, for hvis vi taber den dagsorden, som blev sat fra 2005, hvor der blev satset massivt på mere forskning og uddannelse, så tror jeg, vi er meget ringe stillet."
Får opbakning fra andre økonomer
Nina Smith får opbakning fra andre topøkonomer.
"Pointen er, at der ikke er nogle lavthængende frugter tilbage. Dem, der er på overførsler, er det enten, fordi vi har ønsket at udvide vores velfærdsordninger som f.eks. barsel, eller fordi de er i en vanskelig situation, har sociale problemer, har været længe væk fra arbejdsmarkedet og så videre," siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen til Information.
Også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor på Københavns Universitet og ligeledes tidligere overvismand, mener Nina Smith har en pointe.
"Det er i min øjne uomtvisteligt rigtigt, at de mest effektive reformer har vi allerede gennemført, og det er også klart, at vi dermed har nået nogle smertegrænser," siger han.
Martin Ågerup, direktør i den borgerligt liberale tænketank CEPOS, er enig med Nina Smith og hendes medforfatter Peder J. Pedersen i, at der er behov for en ny type reformer. Men han synes også, at de to økonomer modsiger sig selv. For de skriver i artiklen, at der ikke er det store vækstpotentiale tilbage i at øge arbejdsudbuddet, "medmindre der er politisk vilje" til at forringe centrale velfærdsydelser såsom barselsorlov, efterløn, pensionsalder eller dagpengereglerne.
"Men hvorfra ved de, at den politiske vilje ikke er der?" spørger Martin Ågerup.
"Det er en besynderlig politisk betragtning, al den stund at vi har en regering, der har som målsætning at øge arbejdsudbuddet med 55-60.000," siger han til Information.
Hos Venstre anerkender finansordfører Jacob Jensen, at yderligere forsøg på at aktivere arbejdsløse måske ikke altid kan betale sige. Men ifølge ordføreren er det ikke kun på baggrund af et økonomisk, men også et socialpolitisk rationale, at Venstre støtter op om reformer af for eksempel overførselsindkomsterne.
"Der er måske en forskel mellem, hvad man kan kalde den økonomiske 'objektivitet', og så den politiske hverdag, hvor vi trods alt har med mere end bare tallene at gøre, men også med menneskene, som det er vigtigt at hjælpe i den her sammenhæng," siger han.