Den nye regering mangler finansiering til at indfri løfter
Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten nåede sent tirsdag til enighed om en politisk aftale, der danner grundlag for, at Mette Frederiksen kan blive ny statsminister for en ren socialdemokratisk regering. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Aftalen om en ny regering anviser ikke fuld plan for finansiering. Det vil ske skridt for skridt, lyder det.

Set med de økonomiske briller er det svært blive klog på, hvordan regnestykket kommer til at se ud med den politik, som den kommende regering vil føre.

Sådan lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten nåede sent tirsdag til enighed om en politisk aftale. Den skal danne grundlag for, at Mette Frederiksen (S) kan blive ny statsminister.

- Der er en masse hensigter om forbedringer, men der er ikke angivet, hvor mange penge man vil sætte af og hvornår. Men det er heller ikke påpeget, hvordan man skal finde finansieringen, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han peger på, at den nye regering blandt andet har lagt op til at give klimaet et løft, ansætte mere sundhedspersonale og indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Der er imidlertid ikke sat beløb eller antal på.

De fire partier gør det klart, at nye elementer, der koster penge, skal finansieres gennem de årlige finanslove eller gennem politiske aftaler.

Partierne skriver i aftalen, at der skal findes ny finansiering for op mod ti milliarder kroner i 2025.

Det skal blandt andet ske via målrettede skattestigninger - blandt andet en højere arveafgift - og tiltag, der sender flere i job.

Hos Nykredit påpeger cheføkonom Tore Stramer, at de forslag ikke er tilstrækkelige.

- Det er langt fra udtømmende, og regeringen gør det dermed også klart, at finansieringen løbende ville skulle findes på de årlige finanslove, eller når de konkrete aftaler indgås, skriver han i en kommentar.

Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at klimaområdet og forbedringer af velfærden udgør de største udgiftsposter for regeringen.

- Klimaområdet er nok det, der ender med at koste mest, når vi når frem til 2030. Hvis man vil skære udledningen med 70 procent, vil det formentlig koste et tocifret milliardbeløb.

- Derudover er der forventninger om at løfte velfærdsområdet. Der skal man også forvente en regning, siger han.

Flere partier i blå blok kritiserer den kommende regering for ikke at have fundet finansieringen. Det gælder blandt andre afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Politisk kommentator Peter Mogensen fra tænketanken Kraka mener, at det er naturligt, at den fulde finansiering ikke er på plads.

- Blå blok ved godt, at der skal forhandles finanslov løbende. Der udestår forhandlinger på en række områder. Man kan ikke nå at lave store forlig på 20 dages forhandlinger, siger han.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News