Danske unge ender som nogle af de dygtigste i verden.

Det til trods for, at danske folkeskoleelever har klaret sig skuffende i Pisa-undersøgelserne de seneste år. Det påpeger den engelske professor Peter Mortimore i den engelske avis The Guardian.

»Pisa-undersøgelsen giver en masse information om de nationale uddannelsessystemers effektivitet. Men hvor gode uddannelsessystemerne er, afhænger også af, hvad der sker for de unge, efter de fylder 15 år. Norge og Danmark er kun lidt over gennemsnittet eller under i Pisa-undersøgelserne, men på grund af en god skolegang i de sidste skoleår, producerer landene alligevel veluddannede unge,« skriver Peter Mortimore, tidligere leder på Institut for Education og professor på University of London.

Kreative elever

Og Niels Egelund, institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig.

- Det er hævet over enhver tvivl, at vores unge er dygtige. Det hænger samme med de ting, som ikke måles i Pisa. Innovationsevne, selvstændighed og en lav grad af autoritetstro er nogle af de evner, som danske unge har, og som ikke måles i Pisa-undersøgelserne, siger han.

- Profitten af det danske uddannelsessystem kommer først til udtryk på et sent tidspunkt, tilføjer Niels Egelund, der mener, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bærer en væsentlig del af æren for, at danske studerende klarer sig så godt langsigtet.

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, forventer, at danske elever vil klare sig bedre i Pisa-undersøgelse de kommende år, men frygter, at de danske eleevr vil klare sig dårligere på længere sigt, som et resultat af fokusering på tests. 

- Danske elever lærer at være selvstændige og kreative, og derfor bliver de dygtige langsigtet. Vi skal være meget varsomme med, at vi ikke fokuserer på, at vi ligger i top i Pisa-undersøgelserne, og så smider nogle af de værdier vi har væk, siger han.

Og folkeskolens evne til at give eleverne selvtillid er meget vigtig, mener den engelske professor.

- Danske studerende betragter ikke sig selv som dårlige, fordi de ikke skal igennem en masse tests, hvor de får at vide, hvad de er dårlige til, siger Peter Mortimore til Nyhedsavisen.