Af Anna Rossman Thejsen og Knud Brix, anro@avisen.dk

Hvis en dansk kampvogn bliver ramt, skal den bjærges. Det er den første tanke, der bør falde en dansk officer og hans soldater ind, når uheldet er ude. Det lærer de nemlig i forsvaret, inden de bliver sendt på mission i Afghanistan.

Oberst og chef for 1. brigade Peter Bartram er øverste ansvarlig for uddannelsen af alle de danske soldater, som sendes til Afghanistan. Tirsdag døde den danske major Anders Storrud, efter hans deling var blevet beskudt med mortérer under forsøget på at bjærge et køretøj, der var kørt på en mine.

Peter Bartram understreger, at for forsvaret tæller menneskeliv selvfølgelig altid højere end udstyr, men at der kan være mange og tungtvejende grunde til, at køretøjet ikke må efterlades.

Chefen bestemmer

Det er altid chefen på stedet, der suverænt vurderer, om det er forsvarligt at sende mandskab tilbage efter et ramt køretøj, understreger Peter Bartram. Ifølge ham er der tre mulige beslutninger, hvis et køretøj bliver ramt.

1. Hvis det overhovedet er muligt, skal den ledende chef bjærge køretøjet med det samme.

2. Hvis han vurderer, at der ved øjeblikkelig bjærgning er risiko for tab af menneskeliv, kan han søge i dækning med sin enhed og vende tilbage senere.

3. Hvis han vurderer, at det enten er umuligt at vende tilbage og hente køretøjet, eller at det vil tage for lang tid, skal han tilintetgøre køretøjet.

Hvis chefen på stedet vurderer, at man ikke kan få vitalt udstyr med sig, og man ikke kan overvåge det, kan køretøjet tilintetgøres med hellfire – der betyder, at man bomber det fra luften.

Hellere smadre end bjærge

Hellere smadre et militærkøretøj for meget end et for lidt.

Sådan lyder ordren i den britiske hær, hvor man – i modsætning til Danmark – lærer nye officerer, at det er bedre at efterlade og smadre et køretøj end at løbe risikoen ved en bjærgning af et køretøj. Det fastslår Charley Morton, der er talsmand for det britiske forsvarsministerium.

»Vores officerer lærer, at hvis der er den mindste fare ved bjærgningen, så skal køretøjet efterlades og destrueres fra luften. Vi destruerer hellere et køretøj for meget end et for lidt,« siger Charley Morton til Nyhedsavisen.

Han fortæller, at hvis det ikke er muligt at bombe et køretøj fra luften på grund af risiko for civile tab, så har soldaterne muligheden for selv at sprænge køretøjet.

»Det gør vi, fordi vi hellere ødelægge vores materiel end at risikere menneskeliv,« siger han. Den danske hær forsøgte i går at dementere – egne – oplysninger om, at den 34-årige major Anders Storrud mistede livet under et forsøg på at bjærge et køretøj, der nogle timer forinden var ramt af en mine i Afghanistan.

»Sammenkædningen mellem bortslæbningen (af køretøjet, red.) og major Storruds død er ren spekulation,« skrev oberst Jens Kofoed fra Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse.

Men oberst Kofoed erkender nu, at det var under bjærgningen, at angrebet fandt sted.

»Det er korrekt, at Storrud blev såret, efter en deling kom under beskydning under bortslæbningen af køretøjet«, siger oberst Jens Kofoed til Nyhedsavisen.

Han fastholder dog, at bjærgningen ikke nødvendigvis var årsagen til angrebet.

»Major Storrud har troet, at der ikke var nogen risiko i forbindelse ved bjærgningen. Derfor er sammenkædningen mellem major Storruds død og bortslæbningen ren spekulation,« siger Jens Kofoed.