I 2013 gik Emilie Molsted ind i en butik og fandt en gulvlang Adidas-kjole med slidser i siderne.
Hun gik op til ekspedienten og spurgte, om de ikke vil give hende kjolen. For hun var musiker og ville blive en stor succes.
Da kvinden bag kassen tøvende spurgte, hvem hun nu lige var igen, svarede Emilie Molsted med største selvfølgelighed: "Altså, det er ikke endnu, men jeg skal nok blive noget stort!".
I 2019, seks år senere, er profetien ved at gå i opfyldelse.
Emilie Molsted er bedst kendt som Jada - en farverig popprinsesse, som anmelderne lovpriser og sågar har spået til at blive den nye danske verdensstjerne.
Selv om hun for anmeldere og publikum er en popkomet, som pludselig skød ud af himlen, har hun selv været klar længe.
- Det lyder kliché, men jeg har altid vidst, at jeg var kommet her for at synge. Jeg har talt med min mor om at blive kendt, siden jeg var måske otte-ni år gammel.
- Dengang var jeg også nervøs for, om jeg kunne håndtere at blive så rig, som jeg ville blive. Galoperende storhedsvanvid. Men jeg har følt, at jeg er født med en profeti i hånden, fortæller hun.
Musik og sang har været en naturlig del af Emilie Molsteds liv.
Hun er vokset op i en familie af sangere, folkemusikere og komponister, så det var aldrig særligt at være kreativ.
Ifølge hende selv er hun aldrig blevet pacet, og det gav mulighed for alverdens musikalske eksperimenter.
- Da jeg var barn, havde jeg et ritual, hvor jeg hver dag efter skole kravlede op i det højeste æbletræ i haven. Jeg kravlede op i toppen og sang i en til to timer. Det lyder, som noget jeg har fundet på, og jeg får det næsten kvalmt, fordi det lyder så perfekt, men det var vitterligt det, der skete.
- Jeg har brugt meget tid på bare at synge. Jeg sang også andres sange, men det var nok primært to timers impro. Jeg sang også bare lyde, jeg syntes var flotte.
Æbletræet stod i haven i Bisserup på Sydvestsjælland, hvor Emilie Molsted er vokset op med sin mor og søster.
Emilie Molsteds forældre blev skilt, da hun var seks år gammel.
Når hun indimellem besøgte sin far i København, havde hun en særlig regel.
- Det var nok ikke så klogt tænkt, men det var en måde at arbejde for den her drøm allerede som barn. Når jeg gik på gaden i København, så skulle jeg gå og synge, for så var der måske et pladeselskab, der spottede mig.
Drømmen om at leve af musikken har altid været konkret, og Emilie Molsted har tidligt vidst, at der skulle knokles for det.
Fra at synge i de københavnske gader og i toppen af æbletræet i Bisserup, synger Emilie Molsted nu på store scener landet over.
Tidligere på sommeren spillede hun på Heartland Festival og på NorthSide, og i den kommende uge spiller hun på Roskilde Festival for anden gang.
Første gang hun spillede på festivalen, var på Countdown-scenen i 2018. I kufferten havde hun singlerne "Keep Cool" og "Sure", og musikbladet Gaffas anmelder konstaterede efterfølgende, at "hun går en stjerneklar karriere i møde".
Men vejen mod toppen af den danske musikscene har ikke været uden bump.
Karrieren blev sat midlertidigt på pause, da Emilie Molsted gik ned med stress i sensommeren 2018.
Der havde været tryk på kedlerne op til debutkoncerten på Roskilde.
- Jeg gik og sagde til mig selv: "Der er Roskilde, og så har jeg fire ugers ferie. Så vender det", forklarer hun.
De fire uger brugte hun i familiens sommerhus i Bisserup. Dagene gik med at bade, læse og ligge på et vattæppe i haven.
Men det vendte ikke.
Emilie Molsted havde forberedt sig på tilværelsen som landskendt sangerinde hele livet, men branchen var mere udfordrende end som så.
- Jeg er konfliktsky og har altid været det, men jeg slog mig selv i hovedet med det: "Du må ikke være konfliktsky". Jeg blev rasende på mig selv, når jeg mærkede, at jeg blev det.
Samtidig kæmpede hun med tårnhøje forventninger, både indefra og udefra.
- Jeg var nervøs for at skuffe. Pludselig var der ikke storhedsvanvid tilbage. Havde jeg tænkt, at jeg skulle være noget fedt for andre? Det kan ikke passe, siger hun.
Oven i det har Emilie Molsted et stort behov for at vide, hvad folk synes om hende.
Men ifølge hende selv blev hun syg, fordi man ikke kan styre noget i en branche som musikken.
- Det var et ekstremt møde mellem en pige, der får angst, når hun ikke kan regne ud, om alle elsker hende, og så et liv, hvor jeg pludselig stikker næsen frem, mens jeg siger mærkelige ting med store hatte på hovedet.
- Det var også efter Roskilde, at jeg fik rigtig meget krops-hate på Facebook. Pludselig væltede det ind med 50.000 kommentarer fra folk, som hadede mig. Det gav mig angst, og det var så hårdt at blive konfronteret med, særligt fordi det ramte i en sårbar periode.
Emilie Molsted og hendes team tog konsekvensen.
De rykkede efterårets koncerter til foråret 2019 og lukkede helt ned for kalenderen og produktionen.
Emilie Molsted selv begyndte i metakognitiv terapi, hvor hun lærte at acceptere og styre sine tanker.
- Jeg bekymrede mig meget og slog mig selv i hovedet for det. Men bekymringer kommer der hele tiden nogle af, så jeg lærte, at jeg godt må lade angstradioen spille i baggrunden. Jeg skal bare ikke begynde at danse til den, forklarer hun.
Pausen var tiltrængt, og da nytårsklokkerne havde ringet 2019 ind, begyndte Emilie Molsted året med at udgive singlen "Lonely".
Derefter vandt hun P3 Gulds Talentpris samt priserne for Årets Håb og Årets Sang ved uddelingen af de danske musikkritikeres pris, Steppeulven.
Emilie Molsted genoptog sin musikalske himmelfart med ro indeni.
- Det var lidt uhyggeligt, men jeg havde besluttet, at hvis det ikke var sjovt det meste af tiden, så duede det ikke. Jeg er ikke bange for livet, for at det bliver en fiasko eller for at have taget fejl.
- Hvis jeg virkelig ikke har det godt, så tog profetien fejl. Det her er et kald, men jeg ved, det kan laves om, hvis det fucker mig op. Jeg er ikke ude på at dø ung. Jeg er helt sikkert mere til lev langsomt, dø gammel, forklarer hun.
Hun kan sagtens relatere til de musikere, som har brug for at have det skidt.
Dem, der bruger alkohol, byture og lange nætter som brændstof.
- Jeg har prøvet at blive den type. Jeg drikker ikke meget, sover gerne fra 22 til 10 og svømmer lidt for derefter at skrive musik, helt kernesund, mens jeg spiser vegansk og mediterer. Det lyder jo ikke særlig rock'n'roll, vel?
- Jeg er bare ikke sej. Jeg vil nørde det her, så godt jeg kan. Jeg er en diva og nørd, underligt nok, men det er jeg. Det kan jeg høre, når jeg lige siger det højt. En divanørd, siger hun og slår en høj, hjertelig latter op.
Nu, knap et år efter sin sygemelding, er Emilie Molsted ikke i tvivl om, at hun ikke ville være stressperioden foruden.
- Jeg lærte gode ting om mig selv, og jeg kan godt lide at være i live, også når det gør ondt.
- Jeg fik en selvtillid, der var større, end jeg troede, jeg kunne få. Jeg opdagede, at jeg er nødt til at tage min mavefornemmelse seriøst, og jeg øver mig på at give mig selv tid til at træffe beslutninger.
Nu udgiver hun sit debutalbum, "I Cry a Lot", den 28. juni - et album, som har været to år undervejs, og som rummer de mange følelser, Emilie Molsted har jongleret i den periode.
- Det har krævet mod for mig at turde græde, når jeg har brug for det. Så for mig passer det til det album, som er kommet til i løbet af de sidste to år. Jeg græder, når jeg er glad, vred, træt og ked af det. Jeg skammer mig ikke, og jeg laver det ikke om, slår den 26-årige sangerinde fast.
- Titlen er en konklusion og en faktuel følelse. Jeg græder meget. Punktum.
/ritzau/
Af Anna Secher, Ritzau Fokus