Den omfattende jule- og nytårsprogram er stadig i gang i Premier League.
Til aften var Liverpool og Daniel Agger på besøg hos mesterskabskandidaterne fra Manchester City, der havde noget de skulle revanchere efter deres nederlag til Sunderland for bare to dage siden.
Manchester City satte skabet på plads allerede i første halvleg. Efter bare ti minutter gjorde Sergio Aguero det til 1-0, og den føring fordoblede Yaya Touré efter en halv time.
I anden halvleg blev City reduceret til ti mand, da Gareth Barry fik sit andet gule kort for et tyndt frispark på Agger. Alligevel var det City der øgede til 3-0 minuttet efter på et straffe, som James Milner eksekverede.
3-0 til City.
Sundeland fortsætter himmelflugten efter deres arbejdssejr over City i søndags. I dag gik det ud over Wigan der fik en øretæve på 4-1, dog uden at Niclas Bendtner kom på tavlen.
Han havde dog næstsidste fod på målet til 3-1.
I dagens sidste kamp slog Tottenham West Bromwich Albion med 1-0 på et mål af Jermaine Defoe midt i anden halvleg.