Eftermiddage i Amsterdam er som skabte til at glide langs med de krogede kanaler og gå på opdagelse efter caféerne. Start efter frokost på De Jahren på Nieuwe Doelenstraat nummer 20. To etager med lysskakt, terrasse henholdsvis balkon ud mod den træge flod Amstel, store vinduer og diskrete vægspejle giver volumen. Klassisk musik og en konstant brusen af stemmer giver stemning. Amsterdams store café, legeplads for de moderne i alle aldre. Læser ved det elegante avisbord, snupper en kop kaffe, betragter menneskerne og forsvinder i anonymiteten.
Fortsæt op mod Nieuwmarkt. Her tager Red Light District sin begyndelse. På Zeedijk 143 ligger Latei , der er en kombination af en antikforretning, hvor man kan købe alt undtagen personalet, og en café.
Ejerne, Carolina og Daniella, betragter deres café som en social aktion, et åndehul midt i fattigdomskvarteret og er kendt for deres hjemmebagte æblekage.
Kulturelt mødested
De Drie Fleshjes på Gravenstraat 18 er opkaldt efter et kendt genever-bryggeri, som flyttede til Amsterdam.
Tidligere prøvesmagte kunderne sprit her, og når de havde fået nogle genstande inden for vesten, købte de ofte en hel tønde med hjem.
Der hænger tønder langs væggene, betalingsbås i træ, alt er bevaret. Men der er ingen stole, og spiritussen er ikke noget, man nipper til.
Fortsæt op til Nes, teatergaden. I nummer 59 ligger Frascati ved siden af teatret af samme navn. En tidligere psykolog og violinist driver etablissementet, med en afslappet hånd.
Gæsterne er primært teaterfolk, kunstnere og studenter, og priserne er rimelige. Man kan vælge at spise laks på Frascati eller fortsætte op til Zeppos , som ligger rundt om hjørnet i gyden Gebed Sonder End 5.
Her er dagens ret oftest eksotisk inspireret og til overkommelige priser. Klientellet er studenter og musikere, og indretningen er fransk inspireret. Det er ofte levende musik, og når festen er på sit højeste, syder og koger det.
Brune cafeer
Brune cafeer er en vigtig del af Amsterdams cafékultur. Det er mørke caféer i forskellige brune nuancer, gedigent træ og moderate priser, åbne ildsteder og borde med plads til mange eller en udslået avis.
Spis osseworst – en slags røget roastbeefpølse med sennep på Der Vergulde Gapers på Prinsenstraat 30, hvor der er udeservering. Caféen er opkaldt efter det grimme, grædende, turbanklædte guldhoved på facaden, et butikssymbol fra middelalderen.
Over kanalen på Egelantiersgracht 12 ligger t’Smalle , der er en lille perle blandt brune cafeer.
Familien Nol driver et kitschet inferno på Westerstraat 109 med små hvide kniplingsgardiner i vinduet, minikrystalkroner, som ens hoved støder ind i over for den i rødt fløjl beklædte bardisk, de halvhøje borde og al mulig anden uforklarlig krimskrams. Baren er dedikeret til Jordaan-sange – bydelens musiktradition af tårepersende ballader, som er napolitansk inspireret, og som handler om knuste hjerter og umulig kærlighed. En umulig kærlighed, der måske alligevel er mulig – måske endda på en af de mange caféer.