Københavns Byret har nu sat datoer på retssagen mod to terrorsigtede unge svenskere, som mistænkes i forbindelse med to eksplosioner nær Israels ambassade i København den 2. oktober i fjor.
Københavns Politi oplyser til Ritzau, at der er afsat seks dage til behandling af sagen ved retten. Første dag bliver 12. november, mens der ventes en dom senest den 3. februar 2026.
Endnu er der ikke rejst en formel tiltale i sagen. I terrorsager er det nemlig en tung proces, som begynder med en indstilling fra politikredsens anklagemyndighed, der via Statsadvokaten og Rigsadvokaten til sidst lander på justitsministerens bord.
Der er tale om en såkaldt forhåndsberammelse, hvilket indikerer, at der i hvert fald efter politikredsens anklagemyndigheds opfattelse bør køre en sag.
Eftersom der ikke er rejst en tiltale, er der heller ikke noget anklageskrift. Og offentlighedens adgang til sagens oplysninger er derfor begrænset til de relativt få detaljer, der er kommet frem ved de retsmøder, der har været undervejs i sagen.
Retsmøder, som mestendels har været afviklet for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.
De to svenskere, som i dag er 17 og 20 år, blev den 2. oktober kort før middag anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård, efter at to natlige eksplosioner havde rystet et ambassadekvarter i Hellerup.
Dagen efter blev mændene fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for at have transporteret fem håndgranater til hjørnet af Strandagervej og Lundagervej og kastet to af dem mod en bygning.
På det tidspunkt var de alene sigtet efter straffelovens bestemmelser om våbenkriminalitet og om at forvolde sprængning - ikke for terror.
Men dagen efter oplyste senioranklager Cecilia Holmbom fra den svenske anklagemyndighed, at sagen havde forbindelse til et skyderi mod Israels ambassade i Stockholm, som fandt sted aftenen inden episoden i Hellerup.
Og den følgende dag oplyste Københavns Politi så, at man havde udvidet sigtelserne. Nu var det straffelovens terrorparagraf, som blev bragt i spil.
Først i begyndelsen af november blev sigtelserne lagt frem offentligt i forbindelse med et retsmøde. Nu lød det, at det var Israels ambassade på Lundagervej, der havde været granaternes tiltænkte mål.
Ved et retsmøde i februar skulle spørgsmålet om udlevering af den yngste svensker, som svenske Cecilia Holmbom havde varslet i oktober, behandles.
Ved retsmødet kom det frem, at den 17-årige ud over ambassadeskyderiet i Stockholm også er sigtet i forbindelse med et drab begået i den svenske by Halltstahammar den 19. september.
Her blev en cirka 25-årig mand dræbt i en byge af skud. Ifølge det svenske medie SVT's oplysninger har drabet forbindelse til en blodig bandekrig mellem to netværk kaldet Foxtrot og Rumba.
Netværkene menes at være ledet af henholdsvis Rawa Majid, kaldet "Den kurdiske ræv", og Ismail Abdo, kaldet "Jordbærret".
Undervejs i forløbet var en 50-årig mand også sigtet i Danmark. Sigtelsen mod ham handlede ikke om terror, men om overdragelse af penge til en af svenskerne. Anklagemyndigheden har imidlertid droppet sagen mod ham.
/ritzau/