Et hædersbevis fra Århus Kommune gik i 2002 til Mogens de Linde for byggeriet af Guldsmedhuset i gaden af samme navn. Fire år senere koster selv samme hus bygherren tæt på en million kroner.Flere naboejendomme tog så meget skade under byggeriet af det hædrede hus, at byretten i Århus forrige onsdag dømte Mogens de Linde til at betale sagsomkostninger og erstatning til indehaverne. I alt må bygherren slippe 926.453,53 kroner til ejerforeningen Guldsmedgade 20/Badstuegade 9 samt til Preben Hansen, der ejer huset i Badstuegade 1.Preben Hansen, der har fået tilkendt en erstatning på 125.000 kroner, ønsker ikke at udtale sig om sagen. Det vil Torben Dreier, næstformand for ejerforeningen Guldsmedgade 20 og skoleleder i FO-Århus (Frit Oplysningsforbund), dog godt. »Vi er meget tilfredse med resultatet,« siger han.

Murværk revnede

Før Guldsmedhuset skød op, stod der en række baraklignende bygninger i Guldsmedgade 10-18.»Gaden var ikke fuldendt. Det var noget rigtig øjebæ. Så mange var lykkelige, da Mogens de Linde tog teten og begyndte at bygge det nye hus,« fortæller Torben Dreier.Glæden vendte sig dog til frustration i flere af naboejendommene kort efter.»Vi så det første tegn på, at noget var galt, da en gavl ned mod udgravningen til det nye hus var ved at skride,« beretter skolelederen.I FO-Århus lokaler begyndte problemerne i foråret 2001. Den ene revne efter den anden bredte sig i væggene.»Nogle af dem var så store, at vi kunne kigge ud gennem muren. Samtidig forskubbede noget af taget sig, så vi kunne se direkte op i den blå himmel fra vores fællesrum,« fortæller Torben Dreier videre.

Nægtede ansvar

Ejerforeningen Guldsmedgade 20 mente ligesom Preben Hansen, at skaderne på ejendommene stammede fra byggeriet af Guldsmedhuset. Derfor krævede de umiddelbart efter en syns- og skønsforretning i 2004 erstatning af Mogens de Linde, der havde andre entreprenører til at udføre arbejdet for sig. Bygherren har nægtet ansvar for skaderne, men det så byretten i Århus altså anderledes på.Ifølge domsudskriften fandt retten det bevist, at »naboejendommene i betydeligt omfang blev beskadiget i form af revnedannelser, ødelagt fundering og ødelagte kloakker.« Retten lagde desuden vægt på, at der ifølge erklæringen fra to udpegede skønsmænd er to hovedårsager til skaderne på nabohusene. Dels den måde, som entreprenøren valgte at bryde de gamle bygninger ned på. Og dels de vibrationer, det udløste, da entreprenøren understøttede det nye byggeri.Det har ikke været muligt at træffe Mogens de Linde for en kommentar.Læs side 4