Landets mest omtalte sociale ydelse er noget af et virvar at finde rundt i. Derfor giver Avisen.dk dig det fulde historiske overblik.
Kontanthjælp er en universel ydelse til alle, der ikke kan forsørge sig selv i Danmark. Du skal dog have bopæl i Danmark og have været ude for en social begivenhed som skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom, for at være berettiget til kontanthjælp.
Alle satser i artiklen er senest opdateret februar 2018.
Hvornår blev kontanthjælp indført?
Kontanthjælp som ydelse så for første gang lyset i 1976 med bistandsloven, hvor den nye sociale ydelse afløste en række andre, der var blevet indført efter fattighjælpens afskaffelse i 1961.
Kontanthjælp var i de glade 70’ere baseret på individuelle skøn, men fra 90’erne og frem startende i 1994 bliver ydelsen i højere grad sat i system. Dengang så fænomener som jobtræning og obligatorisk uddannelse for ledige for første gang lyset.
Kravene for kontanthjælp er sidenhen i løbet af de sidste mere end 20 år blevet strammet yderligere. Især det første kontanthjælpsloft, der blev indført i 2004, strammede skruen over for ægtepar og samlevende – det blev dog sløjfet otte år senere.
Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform?
I 2014 indførte den daværende S-R-SF regering en større kontanthjælpsreform, der især skar massivt i ydelserne til unge, hvis de blev vurderet til at være i stand til at tage en uddannelse.
Hvis man blev vurderet til at være uddannelsesparat, ville man i stedet for den fulde kontanthjælp modtage, hvad der svarer til en SU.
Hvad betyder kontanthjælpsloftet?
Næste etape blev i 2016, hvor Venstre-regeringen på ny indførte et kontanthjælpsloft. Derudover blev der indført den såkaldte 225-timers regel.
Hvad betyder kontanthjælpsloftet for mig?
Kontanthjælpsloftet betyder konkret, at der bliver sat loft over, hvad du kan få i offentlige ydelser. For mange betød det, at de blev skåret massivt i deres boligstøtte. Du kan læse Avisen.dk's guide til boligstøtte her.
225-timers reglen betyder, at man skal arbejde minimum 225 timer i ustøttet arbejde om året for at være berettiget til fuld kontanthjælp. Hvis man ikke gør det, risikerer man at blive skåret op til 1.000 kroner om måneden i sin kontanthjælp.
Men hvor meget får jeg i kontanthjælp? Det er et større regneark, og det dækker Avisen.dk derfor her.
Kilder: Danmarks Radio, 3F, Beskæftigelsesministeriet.