Johnny Larsen er opvokset på Nørrebro i København. Mod alle odds fik han en uddannelse som journalist i 1987 - efter 17 år som ufaglært og derfor temmelig nedslidt.
Han har skrevet en bog, sange og en opera, og lidt af manglende evne til at holde mund. Johnny været ramt af depression siden børneårene og har været selvbehandlet, indtil han blev ramt af svær sygdom i 2009.
Følg Johnny Larsen på Twitter
DER ER DET der ubehagelige øjeblik, hvor man i løbet af meget få linjer indser, at landets politiske top ikke har de fornødne evner til at lede landet betryggende.
Sådan et øjeblik indtræffer i al sin gru i selvsamme øjeblik, man kan læse, at kun et lille parti yder modstand til det måske mest idiotiske noget flertal nogensinde har besluttet. Enhedslisten står helt alene i modstanden mod flertallet i folketinget, som er klar at gøre de desperate så desperate, at de intet har at tabe.
De vil tage penge fra straffede bandemedlemmer, for at få bandemedlemmerne til at søge jobs. På samme måde som regeringen og oppositionen allerede har taget penge og værdighed fra syge og arbejdsløse og skabt en underklasse uden nogen form for legal indtægt – hvis nogen indtægt overhovedet.
Som Konservative, der stædigt fastholder, at straf og mere straf er det eneste, der hjælper mod kriminalitet, står 164 folketingsmedlemmer i kø for at vise, hvor lidt de i virkeligheden er i stand til at forstå og lære.
I USA BLEV DET rasende populært under Reagan at skærpe straffe for selv det mindste, i et påstået forsøg på at bremse kriminaliteten. Tallene viser, hvad 30 år på den motorvej mod afgrunden har givet USA's befolkning: Mere og farligere kriminalitet.
Lad os begynder ved begyndelsen:
En knægt på 15 år. Han er smidt ud af skolen. Han får ikke job. Dels er der ingen jobs og dels hedder han Abdul. Han bor sammen med en masse jævnaldrende i samme situation. Der er heller ingen hjælp fra familien, som ikke har noget at dele ud af, hverken økonomisk eller socialt. Han stiller sig på gaden. Sammen med andre i samme båd.
En dag dukker et tilbud op fra en af hans forgængere: ”Vil du ikke have et kørekort? Jeg skal nok låne dig pengene.” Drengen takker ja, og kan ikke betale gælden. Så kommer der et godt tilbud. ”Hent min ”onkels” bil i Amsterdam, så er vi kvit”. Drengen henter bilen, og gangsteren får en Mercedes fyldt med narko og våben.
Næste skridt: Flere biler, adgang til at handle med stoffer og få sin egen ”gangsta gun”. Hvervning af nye fodsoldater.
Næste: En dom og en tur i spjældet. Han bliver sørget for af sine venner/brødre, og han siger intet. Han kommer ud, og loyaliteten belønnes med nye opgaver, guldure, flere penge. Måske skal han slå en rival ihjel, og det gør han naturligvis også. For første gang i sit liv mærker han accept, ”respekt” og selvværd. Som i et pyramidespil stiger han i hierarkiet og nærmer sig den ventede gevinst ved at sidde i nærheden af toppen.
Resultatet er en åben gangsterkrig.
DEN KRIG SKAL STOPPES, og folketingets politiker er klar: De skal straffes økonomisk!
Den mangel på indsigt politikerne udviser her er himmelråbende. Nuvel, de er beskyttede og de færreste af dem har været ”henne i virkeligheden”, så til en vis grad kan man tilgive dem. Men ikke helt. De skal spørge dem der ved noget… og så skal de tænke sig om.
Ingen kriminel overvejer risikoen og konsekvensen af at begå en forbrydelse. Ingen! Alle har nemlig allerede regnet ud, hvordan de skal gøre for ikke at blive snuppet. ”Jeg bliver ikke opdaget”, er fundamentet i al kriminalitet. Næringen… murstenene, som mures på det sorte fundament er de gevinster der opnås på vejen. Prestige, BMW, guldkæder, frygt, kongestatus. Personer, som nye børn uden muligheder, ser op til og drømmer om selv at blive.
At blive gangster er nemt, og det skaber hurtig fremgang i lokalsamfundet. Det er altså ikke muligt at straffe en ung mand med at tage kontanthjælpen fra ham, når hans indtjening på handler med våben, narko og hash ligger et godt stykker over det man vil tage fra ham. Incitamentet til at handle endnu mere og blive endnu hårdere bliver til gengæld større.
NARKO- OG HASHSMUGLING følges med våbensmugling, og der er gode penge i begge dele. Derfor fyldes handlermiljøet med våben… helt ned i det laveste rækker. Det er umuligt at dæmme op for narko- og hash, siden ”krigen mod narko” begyndte for alvor som led i Reagans bestræbelser på at få og bevare magten, er det blevet lettere og billigere for forbrugerne.
Udvalget er større, og varerne kan købes flere steder end man kan købe økologiske agurker. (Prisen for hash i dag det samme som i 1967, mens agurkeprisen er 2,5 gange så høj).
Det er nærliggende at tro, at man kunne gøre noget ved gangsternes fremfærd ved at legalisere hash og narko, og der er intet, der taler mod legaliseringen. Altså ved at nedbryde fundamentet, ramler murene og taget.
DET KAN IKKE STÅ ALENE. Der skal integreres. Der skal skabes jobs. Der skal skaffes velfærd. Der skal gives de hårdest ramte mulighed for menneskelig værdighed.
Når Troels Lund Poulsen vil stille sig op og skyde med skarpt mod alle de, der er blottede for muligheder, vil han møde en hær af soldater bevæbnet til tænderne, og så rammes vi alle…. HÅRDT.
Derfor håber jeg naivt, at folketingsflertallet vil søge viden, og handle ud fra det i stedet for at handle lige så ubegavet og desperat, som den udstødte dreng, der får tilbudt penge til et kørekort.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.