BILLEDSERIE: Sådan flytter man 700 tons fyr
Rubjerg Knude Fyr blev flyttet på "rulleskøjter" og metalskinner. Her er det nået halvvejs med 35 meter tilbage. Som det sidste bliver fyret støbt fast med en betonkanon. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Tirsdag er det nordjyske fyrtårn Rubjerg Knude Fyr blevet rykket 70 meter ind i landet for at undgå havet.

Det nordjyske fyrtårn Rubjerg Knude Fyr har tirsdag holdt flyttedag.

Det 23 meter høje fyrtårn, som vejer 700 ton og er 120 år gammelt, er blevet rykket 70 meter længere ind i landet for at undgå havet.

Fyret skulle flyttes, fordi havets bølger årligt æder cirka to til fire meter af kysten foran fyret. Hvis ikke fyret blev flyttet, ville det styrte i havet i løbet af fem til ti år.

Eksperter vurderer, at fyret med sin nye placering længere ind i landet først vil være tæt på afgrunden igen om cirka 40 år.

Se billederne fra tirsdagens flytning her.

/ritzau/

via Listen To News