Oplysninger om, at Sverige var under en øget trussel fra russisk side, spillede ind i den svenske beslutning om atter at genetablere en permanent styrke på øen Gotland.
Det skriver Dagens Nyheter.
Kilder med indblik i efterretningsoplysninger og Sveriges militære beredskab siger til avisen, at trusselsniveauet er "højt".
Ifølge avisen er truslens karakter og indhold stemplet som tophemmeligt og "af stor betydning for rigets sikkerhed". Derfor er mange detaljer ikke kendt.
- Noget er sket i efterretningsbilledet. Borgerne ved ikke, hvad det er. Vi ser imidlertid effekterne af det. Den hurtige udplacering af styrker på Gotland er højst usædvanlig, siger professor i efterretningsanalyse Wilhelm Agrell til Dagens Nyheter.
Den svenske forsvarschef, Micael Bydén, beordrede onsdag en styrke på 150 soldater, som befinder sig på øen, til at blive der som en permanent styrke.
- Situationen i vores omverden er blevet mere usikker, og det betyder, at jeg har truffet beslutningen om et permanent nærvær, sagde Micael Bydén til svensk tv.
- Det gælder om at se realistisk på situationen i verden omkring os. Forsvaret tager nu ansvaret på sig og viser, at vi med en øget militær kapacitet tager ansvaret for landets suverænitet, sagde Bydén tidligere på ugen.
En pressetalsmand for den svenske forsvarsstyrelse afviser over for nyhedsbureauet TT, at der skulle ligge en særlig hændelse bag beslutningen om at lade de 150 soldater blive på Gotland.
- Hvad angår Dagens Nyheters oplysninger, så kommenterer vi ikke yderligere om vores efterretningsvirksomhed, siger pressetalsmanden.
Øen er Sveriges største og ligger i Østersøen
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.