Inklusion er hverken til gavn for de børn, der inkluderes eller resten af skoleklassen. Det er et ekstremt farligt eksperiment.
Det siger den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen.
- Jeg er dybt, dybt bekymret for, hvor vi ender henne. Det svarer til, at man asfalterer, mens man kører, siger han til Newspaq.
21 Søndag viste i aftes et eksempel på, hvor skidt det står til med inklusionen i en folkeskole i Vordingborg.
Men også Lyngby-Taarbæk Kommune har problemer.
- Der er generelt ikke sat ressourcer nok af. Inklusion er en kæmpe, kæmpe, kæmpe spareøvelse. Det vil du kunne se kommune for kommune. Vi har afsat ekstra penge i Lyngby-Taarbæk og vedtaget, at vi skal måle på, hvordan det går. Det er vigtigt, fordi vi i kommunerne er verdensmestre i at sætte noget i gang og så ikke følge op på det, siger Simon Pihl Sørensen.
Det største problemer er ifølge viceborgmesteren, at man eksperimenterer i blinde ved at smide ofte urolige børn med diagnoser fra små specialenheder ind i klasser med 24 andre børn - uden at lærerkræfterne følger med.
- Jeg er alvorligt bange for, at det er et kæmpe skib, man har sat i søen, der er på vej ind imod et endnu større isbjerg. Man aner ikke, om det virker. Lærerne har ikke fået den nødvendige uddannelse, og man har først og fremmest ikke fået de nødvendige hænder, siger han.
Simon Pihl Sørensen opfordrer politikerne i hver enkelt kommune til at stille spørgsmålet: Har vi inkluderet for mange? Har vi begået en kæmpe brøler i forsøget på at gøre det rigtige?
- Jeg tror, at vi har inkluderet for mange i Lyngby-Taarbæk, og at vi kommer til at korrigere. Min frygt er dog, at der går 10-15 år, før man gør noget, siger han.
Regeringen, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik for snart to år siden en aftale om inklusion i folkeskolen, der medførte, at flere børn fra specialundervisningsområdet fremover skulle inkluderes i de almindelige folkeskoler.
Også Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund er bekymret for, at inklusion fører til mistrivsel blandt børn, lærere og forældre.
- I Enhedslisten stemte vi imod aftalen om inklusion, fordi aftalen er en spareøvelse, der tager børnene som gidsler, og så kan skolerne jo ikke give alle børn en god skolegang, siger Rosa Lund, der mener, at undervisningsminister Christine Antorini (S) vender det blinde øje til, når det gælder problemer med inklusion.
- Partierne bag aftalen må tage ansvar for at gøre inklusionen mulig - ved at finde ressourcer til to-lærerordninger, støttelærere og tilstrækkelig med efteruddannelse af lærerne, siger hun.
Newspaq