Donationerne skulle gå ubeskåret til danske børn med kræft, men langt størstedelen af de indsamlede penge endte i lommerne hos bestyrelsen i Foreningen for Danske Kræftramte Børn.
Det er i hvert fald anklagemyndighedens påstand i en sag om bedrageri med indsamlingsmidler for flere millioner kroner.
Mere end tre år efter, at den første anmeldelse om mulig bedrageri indløb hos politiet, begynder sagen onsdag ved Retten i Odense.
Formanden og næstformanden i Foreningen for Danske Kræftramte Børn er tiltalt for groft bedrageri. Ifølge anklageskriftet indsamlede foreningen 4,7 millioner kroner i perioden 20. maj 2016 til 12. juli 2017.
Foreningen fortalte, at den var baseret på 100 procent frivilligt arbejde, og at pengene ville gå ubeskåret til børn på danske kræftafdelinger.
Men virkeligheden var en anden, mener anklagemyndigheden. Ud af 4,7 millioner kroner blev 4,2 millioner kroner angiveligt overført til foreningens formand, til virksomheder, som han ejede, og til andre virksomheder.
Senioranklager Heidi Colbæk fra anklagemyndigheden ved Fyns Politi forklarer, at der er gået en kompliceret efterforskning forud for retssagen.
Politiet modtog den første anmeldelse i sagen i efteråret 2016. Et år senere blev de to mænd sigtet. Men først i efteråret 2019 blev der rejst tiltale i sagen.
– Der er foretaget omkring 100 afhøringer i sagen, og der har været et stort materiale, der skulle gennemgås. Herunder er der foretaget en del pengestrømsanalyser, og det tager tid, siger Heidi Colbæk.
Donationerne til foreningen kom fra 3300 private virksomheder i Danmark.
Inden sigtelserne blev rejst, afdækkede blandt andet TV2-programmet "Operation X" i 2017, at foreningen havde franarret virksomheder penge under dække af, at donationerne blev sendt videre til kræftsyge børn.
Sagen var med til at skabe opmærksomhed omkring reglerne for indsamling til velgørende formål. Indtil 2019 var indsamlinger rettet mod virksomheder ikke omfattet af indsamlingsloven.
Det betød, at foreninger, der - ligesom Foreningen for Danske Kræftramte Børn - samlede penge ind hos virksomheder, ikke skulle offentliggøre regnskaber eller følge såkaldte indsamlingsetiske regler.
Disse regler gjaldt kun ved indsamlinger rettet mod privatpersoner.
1. februar 2019 trådte en stramning af indsamlingsloven i kraft, så den i dag også omfatter indsamlinger hos private virksomheder.
Hos Isobro, der er indsamlingsbranchens organisation, har sagen om formodet bedrageri med donationer til kræftsyge børn gjort indtryk.
– Det er afgørende, for at man kan samle penge ind til velgørende formål, at der er tryghed, tillid og transparens om indsamlingerne. Og det er tilsyneladende det modsatte, der er tilfældet her. Det er ødelæggende for den samfundskontrakt og tillid, der er nødt til at være, siger generalsekretær i Isobro Mette Grovermann.
Sagen ventes afsluttet 29. januar. De to tiltalte nægter sig skyldige.
/ritzau/