Udbetaling Danmark blev oprettet i 2010 og har blandt andet til opgave at kontrollere, om borgere får ydelser, som de ikke er berettiget til.
Siden myndighedens oprettelse har den dog fået videre og videre beføjelser til at indhente oplysninger om borgere og sammenkøre dem.
Mens Udbetaling Danmark udbetalte ydelser til cirka 2,7 millioner danskere i 2018, behandler de også oplysninger om de borgere, der får ydelser af staten og kommuner.
Det må Udbetaling Danmark:
* Indhente og sammenkøre oplysninger om flere forhold som økonomi, ferie og helbred uden vedkommendes samtykke.
* Herudover må Udbetaling Danmark indhente og behandle oplysninger om ydelsesmodtagerens nærmeste familie. Det i form af samlevere, ægtefæller og andre husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og husstandsmedlemmer.
* Udbetaling Danmark kan desuden indhente oplysninger fra banker og arbejdsgivere med henblik på stikprøvekontrol.
* Hvor mange oplysninger, Udbetaling Danmark må indhente, afhænger også af sagens alvorlighed. Menes det, at modtageren af ydelsen skal betale ydelsen tilbage, udvides beføjelserne markant.
* Hvis det skønnes nødvendigt for sagens behandling, kan der uden borgerens samtykke videre kræves oplysninger fra:
* Andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, øvrige autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, banker, arbejdsgivere samt private, som udfører opgaver for det offentlige.
Kilde: "Analyse: Udbetaling Danmarks systematiske overvågning", udarbejdet af Tænketanken Justitia.
/ritzau/