Der er intet at komme efter.
Det mantra har man efterhånden hørt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sige utallige gange.
Ikke desto mindre gentog han det torsdag, da han holdt foredrag på Økonomisk Institut i København. Her kom han ind på den økonomiske politik, der blev ført, mens han var statsminister i perioden 2001-09.
Det skriver Altinget.dk.
- I forhold til finanskrisen har jeg ingen fortrydelser. Overhovedet. Vi gjorde, hvad vi kunne. Vi var gældfrie og havde tilgodehavende, da krisen ramte. Selv hvis jeg havde vidst, at finanskrisen ville komme, var der intet, jeg ville have gjort anderledes, sagde han ifølge Altinget.dk.
Og på grund af, at Danmark blev gældfri i den tid, han var statsminister, så mener han, at landet stod bedre rustet i forhold til finanskrisen, der indtraf i 2008.
Også hans to efterfølgere på posten, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, fik torsdag et par tvivlsomme bemærkninger med på vejen.
- Vi gennemførte i 2006 den største velfærdsreform, der nogensinde er gennemført i Danmarkshistorien. Der er hverken før eller siden gennemført noget lignende. Det, der siden er gennemført, blegner noget ved siden af. Helle Thorning fik gennemført nogle småtterier. Lars gjorde noget klogt, da finanskrisen ramte, ved at fremrykke den forhøjede pensionsalder, som vi havde gennemført i 2006, lød det fra Anders Fogh Rasmussen torsdag.
Ifølge Altinget.dk afviklede Danmark sin enorme offentlige gæld på 297 milliarder, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.