Tyske Angelique Kerber er videre til kvartfinalen ved US Open i tennis efter en sejr på 6-3, 7-5 over tjekkiske Petra Kvitova.
Med sejren nærmer den andenseedede tysker sig verdensranglistens førsteplads, som Serena Williams ellers har siddet tungt på i længere tid.
Samtidig er et møde mellem Kerber og Caroline Wozniacki kommet et skridt nærmere.
Serena Williams, der også stadig er med i turneringen og har vundet den seks gange, skal nu mindst kæmpe sig i finalen, hvis ikke tyskeren skal overtage tronen på kvindernes rangliste.
- Da jeg var barn, drømte jeg om at vinde (grand) slams og en dag være nummer et.
- Jeg forsøger at undlade at lægge pres på mig selv, for jeg ved, at jeg skal vinde et par kampe mere for at nå førstepladsen, siger Angelique Kerber efter sejren over Petra Kvitova.
Angelique Kerber, der vandt årets første grand slam-turnering i Australien, slog Kvitova med knivskarpt spil fra baglinjen - godt hjulpet på vej af tjekkens mange uprovokerede fejl.
Kvitova, der blandt andet har vundet Wimbledon to gange og senest slog Caroline Wozniacki ud af OL i Rio, tabte det afgørende parti i andet sæt på en dobbeltfejl.
Med sejren skal tyskeren i kvartfinalen møde italienske Roberta Vinci, der er seedet som nummer syv ved US Open og er lidt af en drømmeknuser.
I sidste års turnering var det således Vinci, som slog Serena Williams ud i semifinalen og dermed knuste amerikanerens håb om at vinde alle fire grand slams i en og samme sæson.
Italieneren slog ukrainske Lesia Tsurenko 7-6, 6-2 i sin ottendedelsfinale.
Vinderen af mødet mellem Kerber og Vinci skal i årets semifinale møde enten Caroline Wozniacki eller Anastasija Sevastova.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.