"Regeringen udskriver valg den dag, den tror den har en realistisk chance for at genvinde regeringsmagten."

Ja, selvfølgelig gør den det - det siger enhver politisk logik. Men hvad gør en regering, der ikke kan finde den dag, hvor vinderchancen vurderes som realistisk?

Sådan har forholdene længe været i VK-regeringen - den kunne ikke få øje på den dag, hvor de ville have bare en minimal chance for at genvinde regeringsmagten. Og slet ikke en realistisk.

Ikke kina-mands chance!

Men nu øjner fremtrædende Venstre-folk en chance, ganske vist mikroskopisk, for et genvalg. Og det på et udspil om efterløn, som ikke har kina-mands chance for at blive vedtaget!

Udadtil har Venstre-folkene hele tiden ladet, som om de havde en chance for at vinde - alt andet ville også være uhørt - men på de indre linjer havde de givet op.

Med efterlønsudspillet er bøtten vendt og nogle Venstre-folk, som ikke plejer at være jubel-optimister, taler nu om, at de måske kan gøre det, som Poul Nyrup Rasmussen (S) gjorde i 1998:

En Nyrup med modsat fortegn?

Genvinde regeringsmagten mod alle odds. Vinde på det yderste af en negl - men dog vinde.

Det er ikke længe siden, at man i Venstres absolutte top frygtede den dag, valget skulle udskrives. Frygtede, at næsten ti års borgerligt styre ville blive hilst af også egne vælgere, der strakte armene i vejret og sagde 'endelig slap vi af med dem!'

Frygtede, at de ville lide samme skæbne som Nyrup, da han tre år efter sin knebne sejr blev hældt ud af Statsministeriet. Nærmest med badevandet.

Venstres politiske viagra

Det skræk-scenarie er Venstre nu mentalt begyndt at bevæge sig væk fra, omend med meget små skridt. De er begyndt at tro lidt på det, partiet er mere harmonisk end længe - måske fordi Venstre-folk generelt har det godt, når der skal spares.

Ord som 'sætte tæring efter næring' har de fået ind med modermælken, ligesom 'madpakker er noget, man smører derhjemme'. Ikke noget, staten skal give en. Sådan tænker en traditionel Venstre-mand og -kvinde og derfor kan de som få blomstre op i sparetider.

Og den politiske viagra, der har fået det hele op i gear, er udspillet, der aldrig bliver vedtaget.

DF siger aldrig ja

Det erkender Venstre-toppen åbent - de ved godt, at Dansk Folkeparti aldrig kunne drømme om at stemme ja til at afskaffe efterlønnen før et valg.

Så den barokke situation i dansk politik lige nu er, at regeringen fremlægger udspil, som alle taler om, regner på og reagerer på - hvordan vil det påvirke min fremtid? - mens virkeligheden er, at udspillet ikke bliver vedtaget.

Medmindre VK stik mod alle odds genvinder regeringsmagten.

Velfærdsforliget er rammen

Spekulationer i pressen om, hvorvidt VK, DF og Liberal Alliancen før et valg ville lave en aftale om efterlønnen, som skulle afløse Velfærdsforliget efter et valg, maner regeringstoppen i jorden.

Den ser kun forhandlinger indenfor Velfærdsforligets kreds - VK, DF, S og R - og da både S og DF ikke vil være med, er den vej lukket for forlig. Den er kun åben til at udskrive valg.

Skulle det usandsynlige ske, at VK genvinder magten, bliver det også svært at få DF med på 'noget' med efterløn. Det er regeringestoppen helt med på.

Ligesom med Genopretningspakken

Ordet 'løftebrud' vil være en af de milde anklager mod Pia K. og co., hvis partiet går i realitetsforhandlinger om den plan, Løkke og co. har fremlagt. Men her satser regeringen benhårdt på de sorte,  økonomiske skyer, de om kort tid vil fremlægge i 2020-planen.

Forbilledet er genopretningspakken fra i sommer. 24 milliarder kr. sparede regeringen og Dansk Folkeparti - bl.a. på DF'd forslag om at halvere dagpengeperioden. Alternativet havde været at nulstille alle overførsels- indkomster de næste tre år, som regeringen havde foreslået.

Simpel hovedregning i forhandlingslokalet gjorde det dog hurtigt klart, at nulstillede overførselsindkomster ville ramme op mod en million, mens der tilbage i forår og sommer 2010 stadig var få langtidsledige.

Hjorts sorte pensel

Det er det, regeringen satser på vil ske igen: Når de økonomiske udsigter står klare - og her vil finansminister Claus Hjort Frederiksen male med den sorteste pensel, han kan finde - vil det være lettere at få DF med til selv det, de ellers ikke vil.

Mener regeringen altså. Det kræver så bare, at Venstrefinder den dag, hvor de tror, de har en realistisk chance for at genvinde regeringsmagten.

De konservative bliver ikke spurgt.