Dansk Folkepartis årsmøde i Herning er slut. Hvad står tilbage?

Ikke de store monumenter. DF står i et vadested: Ni år som loyalt og uhyre magtfuldt støtteparti kan være slut efter næste valg - hvordan skal DF så agere i opposition?

Og hvis VK genvinder regeringsmagten - hvad skal DF så? I regering eller fortsætte som støtteparti. Det er den usikre faktor for Pia Kjærsgaards 15 år gamle parti - og det blev ikke diskuteret på årsmødet.

Tættest på kom Pia K. selv, da hun afsluttede årsmødet med hylde DF's gode humør og sige: "Når vi mødes næste år, har vi nok haft et folketingsvalg. Og skal vi ikke give hinanden håndslag på, at næste år er humøret lige så højt? For der er kun en vej for DF: Fremad - opad!"

Det var jo ikke særligt klart?

Nej, lige præcis ikke. Og det skal det heller ikke være, for den strategi er ikke noget, DF lægger ud i plenum. Den klares af mellem Pia K. og hendes nærmeste topfolk.

Når der ikke var klare politiske linjer, hvad var der så?

Der var groft sagt en lidt forvokset familiefest med flæskesteg og tarteletter. Med enkelte kvinder i så store rober, at de, hvis de havde været desserter, var blevet tituleret 'symfonier'.

Det var en familiefest med lykønskninger til de familiemedlemmer, der venter barn - f.eks. Peter Skaarup - og med beklagelse af, at Poul (Lindholm, partisekretær, red.) havde dårlig ryg og ikke kunne danse.

Men, men, men - det var noget mere tamt end for fem år siden, da DF fejrede sin ti års fødselsdag og havde sat alle sejl til med Kandis, Dorte Kollo og jeg-skal-komme-efter-dig.

Denne gang var det Jesper Lundgaard, Kim Larsen-kopien 'Lune Carlsen' og DFU's hyldest video til Pia K. på ABBA's ”Mamma Mia”.

I DF-land blev det til ”Mamma Pia”, teksten stod Rene Teige for og lad os da lige bringe et par linjer:

"Mamma Pia - bare 15 år. DF - vokser, vi fornemmer. Mamma Pia, næste valg så får. DF- endnu flere stemmer."

Det sidste lyder som en ønskedrøm?

Ja. Og det bliver også sværere og sværere for DF at gå frem. Partiet har aldrig tabt et valg, men fremgangen er ikke længere i tigerspring - det er mere små hop på stedet i fremadgående retning.

DF er i 'flade-ud' perioden - antallet af medlemmer ligger stabilt, men uden de store fremgange. Det samme er situationen i meningsmålingerne - DF holder skansen, men springer ikke frem.

Så hvad skal sådan et årsmøde så bruges til?

Til at give medlemmerne kampånd. Der skal kæmpes for hver en stemme ved det kommende valg, hvis DF igen skal have den afgørende indflydelse på lovgivningen, som de har i dag.

Ellers bliver det som i Kim Larsen-kopien ”Lune Carlsens” slutsang ved årsmøde-festen: "Den allersidste dans, før vi går hjem ..."

Der har været meget diskussion om DF i regering og om, hvornår Pia K. går af. Blev det afklaret på årsmødet?

Nej - og det skulle det heller ikke. DF vil have muligheden for at være med i en VK-regering - herefter vil partiet, læs Pia K., selv vurdere om det er interessant. Så er hun gladest - og det er vist langsomt ved at gå op for Lars Løkke Rasmussen, at hans gang bliver lettere på jord, hvis Pia K. føler sig tryg.

Det var det, Fogh som oftest forstod. Løkke er ved at lære det og da han sidste uge havde Pia K. til smørrebrød på Marienborg, blev de enige om ikke at tale alt for meget om DF i regering eller ej.

Og angående hendes afgang som partiformand: Det bestemmer hun selv. Helt suverænt. Hun startede partiet og ingen ønsker, at hun skal gå. Den beslutning er hendes og hun vil, indtil den dag, hun går, være ukonkret og tale noget, der ikke kan holde til en tur i en løgnedetektor.

Det må man også gerne, når det drejer sig om ens egen afgang.