Finn Sørensen sidder i folketinget for Enhedslisten og er arbejdsmarkeds- og kommunalordfører. Han er også medlem af Europaudvalget, hvor han er ordfører om EU´s social og arbejdsmarkedspolitik. Han er tidligere næstformand i 3F Industri og Service, og gennem mange år formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København.
I TORSDAGS kunne man her på Avisen.dk læse, at 72 % af befolkningen vil have en differentieret pensionsalder, afhængig af de brancher de har arbejdet i, og hvornår de kom på arbejdsmarkedet.
Det har åbenbart gjort indtryk på Socialdemokratiets formand, som nu erkender, at man ikke kan kræve af en slagteriarbejder, at han skal arbejde til han er 70.
Det er rigtig positivt, at Socialdemokratiet endelig indser, at man ikke bare kan sætte pensionsalderen i vejret i takt med stigningen i den gennemsnitlige levealder. Nu diskuterer vi ikke længere OM, der skal være rettigheder til tidligere tilbagetrækning, men HVORDAN skal ske.
METTE FREDERIKSENS melding åbner straks for nye spørgsmål: Hvornår skal folk kunne trække sig tilbage, og hvordan vil hun måle tiden på arbejdsmarkedet? Bliver det en klar og tydelig rettighed som i efterlønsordningen, eller skal folk stå med hatten i hånden og spørge, om de er nedslidt nok? Og hvilken ydelse skal der være til dem, der får mulighed for at trække sig tilbage før tid?
Det får vi åbenbart ikke svar på lige med det samme. Socialdemokratiet arbejder på sagen. Jeg håber sandelig, at vælgerne får svar før folketingsvalget!
Men der er også nogle spørgsmål, som Mette Frederiksen kan svare på her og nu:
Hvordan vil hun gennemføre differentieret folkepensionsalder, når hun har bundet sig til et forlig, hvor regeringspartierne, DF og ikke mindst de Radikale har vetoret? Ifølge forligsteksten er der ens pensionsalder for alle. Og både DF, Venstre og Radikale har allerede skudt ideen ned.
VIL SOCIALDEMOKRATIET så opsige forliget inden valget? Hvis hun ikke gør det, så står det ved magt efter valget, og så har de borgerlige stadig vetoret.
Betyder Mette Frederiksens nye holdning, at hun vil stemme imod at sætte pensionsalderen op til 69 år, når det ifølge forliget skal besluttes i 2020? Ministeren har jo sagt, at hvis blot ét parti stemmer imod, så kan det ikke gennemføres, så det kan hun blokere for.
Hvis hun nu erkender, at velfærdsaftalen og det senere forlig (fra 2015) var en fejl, vil hun så være med til at fastholde pensionsalderen på 65 eller 67 år, indtil der er fundet ordentlige løsninger på mulighederne for tidlig tilbagetrækning, godt arbejdsmiljø og ordentlige uddannelsesmuligheder for dem, som kommer tidligt på arbejdsmarkedet?
Enhedslisten siger: Sæt stop for stigninger i pensionsalderen her og nu! Invester i godt arbejdsmiljø og uddannelse. Indfør en ret til tilbagetrækning på dagpenge efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år i A-kasse, og ret til nedgang i tid efter 35 år på arbejdsmarkedet og 30 år i A-kasse. Det er der brug for. Allerede i dag kan mange ikke holde til at arbejde til de er 65 eller 67, men de er ikke syge nok til at få førtidspension, og for raske til fleksjob. Det handler ikke kun om nedslidning. Alle har krav på et godt seniorliv, hvor vi stadig har kræfter til at lege med børnebørnene.
DER ER også brug for at fagbevægelsen kaster sig ind i debatten, og stiller nogle klare krav. Måske er der noget på vej? Jeg har da bemærket, at også 3F formanden Per Christensen har ændret holdning. I Weekendavisen d. 30. november slog han til lyd for, at 41 på arbejdsmarkedet er nok. Hvad siger din fagforening?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.