Hvem har egentlig haft det hårdest? Småbørnsfamilier i 70’erne eller småbørnsfamilier i dag?

Spørger man de danskere, der har rundet de 60 år, så mener hver tredje, at det er blevet sværere eller langt sværere at være børnefamilie i dag, end dengang de selv eller deres jævnaldrende havde små børn.

Ligeså mange mener, det er status quo, mens 21 procent siger, det er blevet lettere eller meget lettere.

Det viser en større undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk, hvor man specifikt har spurgt flere end 1.500 danskere over 60 år.

- Jeg er glad for, at der er så stor en gruppe, der anerkender, at det er sværere, for det mener vi bestemt, det er. Det er så meget anderledes, at være forældre i dag end det var i 70’erne, siger formanden for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg.

Folk med mindre børn arbejder mest

Hun peger blandt andet på, at vi pendler mere og længere efter jobbet, og at mor og far samlet set arbejder mere.

-I 70’erne var kvinderne på deltid eller arbejdede slet ikke, mens børnene var små. I dag arbejder dem med børn under 11 år mere, end dem der har ældre børn eller ingen børn har, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Læs også:

Børneforsker: Stop dæmoniseringen af forældre

Hun henviser til tal fra Arbejdskraftundersøgelsen i 2014, som Danmarks Statistik behandlede for Politiken. De viste, at børn ikke er indikator for kortere arbejdstid i dag. Tværtimod.

Småbørnsforældre er “fucked up”

Karen Lumholt, der er direktør i den familiepolitiske tænketank CURA siger, at ser man isoleret på rettigheder, så er der kommet bedre forhold.

- De, der mener, det er blevet lettere, ser formentlig på, at vi har fået længere barsel og bedre rettigheder generelt. Men de 35 procent, der siger, det er sværere, kan blandt andet være bedsteforældre. De kan godt se, at børn og børnebørn er pressede i hverdagen. Man kan jo se på forældre i dag, hvor svært de har ved at være nærværende over for deres børn. Med mine egne teenageres ord: De er fucked up. De er hele tiden i gang, siger Karen Lumholt.

Væk fra mor og far 8 timer dagligt

Og hvorfor er de så fucked up?

Det er de blandt andet fordi, den forlængede barsel, orlov til far og andre rettighedsbaserede forbedringer ikke kan opveje, at arbejdsmarkedet og samfundet har ændret sig markant.

Kvinderne har ædt sig ind på vidensjob, som betyder, at også de nu er mentalt på arbejde 24-7. Derfor bliver mange familier drænet for overskud i dag og kæmper mod dårlig samvittighed på job og hjemme, siger Karen Lumholt.

Læs også:

Læserstorm: “Jeg afleverer mit barn med løftet hoved”

- I dag er normen, at et lille barn er adskilt 8 timer om dagen fra forældrene. Og forældre og bedsteforældre fornemmer tydeligt, at det her altså ikke er så godt. Vi kender ikke de fulde konsekvenser for familierne af de nye strukturer på arbejdsmarkedet, men noget er begyndt at vise sig - blandt andet i form af voldsom stigning i stress og unges mistrivsel, siger Karen Lumholt.

Børnefamilier har overhalet det gode liv

En af de ældre, der har børnefamiliernes hverdag tæt på, er Lone Møller. Hun er landskoordinator i Home Start, som er en social organisation, hvor frivillige hjælper trængte børnefamilier med madlavning og andet praktisk.

Hun peger på, at børnefamilier i dag også selv lægger et urimeligt pres på familien.

- Børnefamilier har bare sagt fuld fart frem ud i overhalingsbanen og vil gerne det hele. Men vi har overhalet det gode liv, vores børns gode liv. Nu ser man børnene i weekenden eller på vej ind i seng, og ellers har man ryggen til dem. Vi er nødt til at anerkende, hvad det kræver at skabe et familieliv - nemlig tid, siger 66-årige Lone Møller.

En helt anden klemme i dag

Lone Møller var selv enlig mor, men synes tiderne har ændret sig på en måde så børnefamilier sidder i en helt anden klemme i dag. Noget der også giver sig udslag i det frivillige arbejde, hun laver.

Læs også:

Familiekabale: Vi skal sgu da have mad...Hvem skal lave det?

I landssekretariatet i Home Start står omkring 1.000 familier og venter på at få hjælp fra en frivillig. Og i lokalafdelingerne vælter det ind med familier.

- Det er et faktuelt tegn på, at børnefamilierne er pressede i dag. Der er ingen, der henvender sig uden, at der er en alvorlig baggrund for det. Det kan jeg sige med sikkerhed, fortæller Lone Møller.

Alt lå tættere på

En anden væsentlig ændring i samfundet over de seneste 30-40 år er, at flere flytter til de store byer - væk fra netværket. Opløsningen af de nære samfund betyder, at børnefamilier står mere alene.

- Da dem over 60 havde børn, var der flere og mindre skoler og institutioner. Alt lå tættere på. Også familierne boede tættere på hinanden. Det var medvirkende til, at hverdagen var lettere at få til at hænge sammen, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun peger også på bedsteforældres stigende velstand, der betyder, at de rejser, spiller golf og i det hele taget har et aktivt liv, så de heller ikke er så meget til stede.

Jeg gik da bare ind til Åge

Ifølge Karen Lumholt er den øgede mobilitet og urbaniseringen den mest evidente ændring i vilkårene for børnefamilier. Unge, der er vokset op på Falster, flytter til København i kraft af studier og job.

Læs også:

73-årig: Det burde forbydes at hente børn 16.30

Når de så får børn, så er der ingen i nærheden til at hjælpe.

- Jeg er 55, og når folk på min alder fortæller om deres opvækst, så siger de: Min mor kom da også først hjem klokken fem, men jeg gik da bare ind til Margrete eller til Åge, som havde ål i sit bryggers. Familierne var en del af et lokalsamfund. Det er man ikke på samme måde i dag. Unge forældre er udspændt mellem en isoleret privatsfære og et arbejde, som er kommet til at fylde ekstremt meget.

Læs også:

FOA advarer: Så farlig er dårlig bemanding på plejehjem