De var en søskendeflok på syv. Kun Esther Pedersen på 96 år er tilbage. Hendes mand er også død, og det samme er barndomsvennerne.
»Det er lidt mærkeligt og sært at bo alene. Det hjælper mig meget, at jeg stadig har min datter,« siger hun højt.
Enken lever længe
Det er blevet mere almindeligt at leve i årevis som enke eller enkemand. Danskerne bliver stadig ældre, og det betyder, at man ofte har mange år tilbage at leve i, når ægtefællen falder bort.
I dag er der flere end 29.000 ældre over 90 år, som lever alene. Det er 10.000 flere end for 10 år siden, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er typisk kvinderne, som overlever deres mænd. Ni ud af 10 kvinder over 90 år lever for sig selv.
»Det kræver meget at blive ved med at bevare livslysten, når man bor alene. Når man jævnligt har kontakt til andre, så har man også et bedre helbred. Der er ikke samme fare for at blive en sofakartoffel,« konstaterer Margrethe Kähler, der er boligkonsulent hos Ældresagen.
Hun understreger, at det er særligt vigtigt at skabe nyt indhold i livet, når man stopper på arbejdsmarkedet. Ellers kan det være svært at leve mange år alene.
»Man skal gerne holde fast i gamle venner, få nogle nye, efteruddanne sig eller få en hobby. På den måde undgår man at sidde alene i sofaen og føle sig mere og mere udenfor,« siger Margrethe Kähler.
Kaldte på sin døde mand
Esther Pedersen fra Århus nåede at fejre diamantbryllup med sin mand. I tiden efter han døde af sygdom, kaldte hun af og til stadig på ham af gammel vane.
I dag har den gamle kvinde vænnet sig til at bo alene og føler sig ikke ensom. Hun ser jævnligt sin datter og har fire børnebørn og otte oldebørn.
»Jeg tænker ikke på alderen,« fortæller hun.
Selvom Esther Pedersen bevæger sig langsomt med rollator, keder hun sig ikke. Hele livet har hun holdt sig i gang og stoppede først som kogekone, da hun rundede 82 år.
»Det betyder meget, at jeg altid har haft noget at bestille. Man må ikke gå at putte sig og ikke snakke med folk,« siger hun.
Når Esther Pedersen er til endnu en begravelse, tænker hun på, om det er hendes tur næste gang. Men hun holder stadig af livet og glæder sig til at blive tipoldemor til februar.