Lægemiddelstyrelsen pålagt en producent. at stoppe markedsføring af et mundbind og samtidig pålagt virksomheden, at trække mundbindet tilbage fra det danske marked.
Der er nemlig konstateret for højt indhold af kobber i mundbindet, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
"Copper Inside" (kobber inden i, red.) hedder mundbindet, og Lægemiddelstyrelsen vurderer, at indholdet af dikobberoxid burde mundbindet klassificeres i en højere risikoklasse end fabrikanten har gjort.
Dikobberoxid indgår blandt andet i maling, som skibsværfter anvender til, at male fritidsbåde, skibe og andre fartøjer med.
Virksomheden bag mundbindet er kinesisk. Her kræver reglerne for medicinsk udstyr, at fabrikanten skal have en autoriseret repræsentant i EU/EØS. Og det har fabrikanten ikke.
Faktisk påbød Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion allerede i oktober virksomheder at stoppe salget af kobbermundbind.
Konkret trækkes cirka 200 styk af mundbindet "Copper Inside", som er markedsført under navnet "Kobbermundbind", fra fabrikanten Dongguan LingJin Precision manufacturing Co., LTD., tilbage fra det danske marked.
Kunder, der har købt "Copper Inside"/"Kobbermundbind", bør ikke længere benytte mundbindet, skriver Lægemiddelstyrelsen.
Henvendelser vedrørende klager, returnering og refusion skal rettes til forhandleren af produktet.