Mange danskere taber lige nu mange penge på deres helt almindelige opsparing, som er placeret på bankbøger eller i korte obligationer, skriver Berlingske Tidende.
Den stærkt stigende inflation og stigende priser på dagligvarer betyder, at de 250.000 danskere, der betaler topskat af deres renter, nu skal have mere end ni procent i årlig rente for at deres penge ikke bliver mindre værd.
Og det er langt mere, end man kan få i rente på en almindelig bankbog.
Skal opsparingen ikke give underskud, tvinges folk nu til at købe aktier eller foretage andre risikable investeringer, der også kan ende med store tab.