Kim Onsberg Poulsen skammer sig, når han køber ind. Han drømmer om en rød bøf, men vælger den billigste leverpostej fra Netto. Han springer ofte tandpastaen og toiletpapir over. Og han tjekker møjsommeligt alle prisskilte og hiver varer op af kurven, hvis han ser, at pengene alligevel ikke rækker.
Kim Onsberg Poulsen er 44 år, psykisk syg og så fattig, at han risikerer at måtte flytte fra sin lejlighed. 1. januar hævede det almene boligselskab FSB Bolig hans husleje i et bofælleskab i Gladsaxe fra 5.729 kroner til 9.052 kroner om måneden. En stigning på over 3.000 kroner – eller 58 procent.
Selvom Kim Onsberg Poulsen får boligstøtte og en førtidspension på cirka 10.000 kroner hver måned, er der intet tilbage, når de faste udgifter er betalt.
»Jeg har minus 289 kroner tilbage. Jeg kan ikke deltage i de sociale aktiviteter her i bofælleskabet. Og jeg har ikke råd til udflugter med de andre,« siger han.
Bange for alt og alle
Kim Onsberg Poulsen er paranoid depressiv. Sygdommen brød ud for 10 år siden, da han arbejdede som afdelingsleder i et firma, der solgte reservedele til biler.
Dengang boede han på 10. sal i et højhus i Gladsaxe. Men langsomt blev han angst og bange for alle. Det skete, da han kom ud af et årelangt misbrug af alkohol. Han burede sig inde i lejligheden med ekstra låse og satte kosteskafter i spænd i døren.
Han splittede sit tv ad i vrede, fordi han hørte, at stemmer talte til ham inde fra kassen. Han følte, at folk talte om ham, når han sad i bussen. Lige inden han planlagde at springe ud fra altanen, blev han indlagt på en psykiatrisk afdeling.
»Jeg husker tiden i højhuset som det værste, jeg har oplevet. Jeg vil aldrig tilbage,« siger Kim Onsberg Poulsen, som flyttede til bofællesskabet for fire år siden.
Huslejestigning
Her er kun syv beboere og stemningen er tryg. Kim Onsberg Poulsen får hjælp til indkøb og bliver ledsaget, når skal køre med bus. Han får nemlig stadig hjertebanken, angstanfald og kvalme i de offentlige transportmidler. Han forsøger at sidde bag i bussen med pædagogen ved sin side, mens han lytter til musikken fra sin walkman og kigger ned i gulvet.
Kim Onsberg Poulsen, som i dag får medicin for sin sygdom, trivedes fint i bofællesskabet, indtil han fik et brev i september i fjor om huslejestigningen.
Frygten for at skulle flytte fik Kim Onsberg Poulsen til at gå i sort. I dagevis sad han og stirrede ud i luften, indtil han røg på psykiatrisk afdeling. Og på få måneder tabte han 15 kilo. I julen vejede den 173 centimeter høje krop kun 53 kilo.
»Jeg mistede lysten til livet. Bare tanken om at blive sat ud i en anden lejlighed gjorde mig hundeangst.«
Kim Onsberg Poulsen får nu hjælp af sin nabos mor, Hanne Colding, der er kredsformand for Sind i Gladsaxe. I tre måneder har hun hjulpet Kim ved at give ham 1.500 kroner om måneden, så han kan klare sig.
»Han har fået en umenneskelig behandling. Det har været et kæmpe tilbagefald for hans sygdom, og han er blevet indlagt igen,« fortæller Hanne Colding, der nu har sagsøgt Gladsaxe Kommune – kommunen ejer bofællesskabet, som det almene boligselskab FSB Bolig driver.
»Vi har måttet hæve huslejen, fordi der kun bor syv beboere i bofælleskabet, som skal deles om alle vedligeholdelsesudgifterne. Og ifølge den almene boliglovgivning skal de spare op til udgifterne over 10 år,« forklarer Jeanette Schüler, stedfortrædende driftschef i FSB Bolig.
Boligselskabet adminstrerer to andre bofællesskaber i Gladsaxe for henholdsvis psykisk udviklinghæmmede og misbrugere. Også de er ramt af huslejestigninger, som ifølge Lejernes Landsorganisation slår alle rekorder i Danmark målt på kvadratmeterpris.
Kan ikke øge støtten
Susanne Palsig (SF), formand for psykiatri- og handikapudvalget i kommunen, finder sagen dybt beklagelig.
»Men vi er kommet til kort på grund af den almene boliglovgivning. Vi kan ikke give beboeren mere støtte, end vi har gjort,« siger hun og forklarer, at Almenboligloven forhindrer, at kommunen kan give et tilskud for at nedbringe huslejen.
Samtidig forhindrer den sociale lovgivning, at kommunen permanent kan hjælpe Kim Onsberg Poulsen og de øvrige beboere økonomisk.
I Kim Onsberg Poulsens lejlighed hænger omkring 10 abstrakte billeder, han har malet. Men hobbyen er stoppet. Han har ikke penge til rammer længere. Ligesom han ikke har råd til at betale de 280 kroner, det koster hver måned at deltage i fællesspisning og sammenkomster mandag, onsdag og fredag. Det kan budgettet ikke klare længere.
Godt nok har han en gammel brugt bil, han kunne sælge. Men for Kim Onsberg Poulsen er det ikke en luksusvare. Den brugte bil, som han fik foræret af sin farmor, er en nødvendighed, fordi Kim Onsberg Poulsen er angst for at færdes i offentlige transportmidler. Bilen er hans eneste måde at besøge sin farmor på. Det eneste familiemedlem han har tæt kontakt til.