Samtaler og socialt samvær med beboere i ældreplejen. Begge dele kan skabe depressive symptomer hos social- og sundhedsmedarbejdere.
Det viser en ny opsigtsvækkende undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet i samarbejde med Team Arbejdsliv, University College Cork i Irland og Københavns Universitet (KU).
I undersøgelsen har man fulgt 124 kvindelige social- og sundhedsmedarbejdere i 56 arbejdsenheder på 10 plejehjem i Danmark.
De sosu'er, der havde mest social kontakt til beboerne, havde flere depressive symptomer end dem, der havde kontakt i kortere tid. Den konklusion kom bag på forskerne, fortæller professor Reiner Rugulies fra NFA, der har været med til at foretage undersøgelsen.
- Det bliver tit diskuteret, om arbejdet i ældreplejen er for fragmenteret, og om der er for mange dokumentationskrav. Derfor var vores hypotese, at det ville være godt for plejepersonalet, hvis de havde mulighed for at snakke mere med beboerne. Men vi har fundet det omvendte, siger han til Avisen.dk.
Mange sosu'er ramt af depression
Undersøgelsens resultater kommer også bag på Karen Stæhr, der er formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA.
Hun mener ikke, at man på baggrund af undersøgelsen kan udlede, at plejepersonale bør bruge mindre tid med beboerne.
Tværtimod.
- De medarbejdere, der arbejder tæt med omsorg og pleje, bliver ramt af, at de simpelthen ikke har den nødvendige tid til at gøre et godt stykke fagligt arbejde med den værdighed og etik, de synes, det kræver, siger Karen Stæhr.
Sosu'er er blandt de arbejdsgrupper, der oftest angiver, at de har et dårligt mentalt helbred, oplyser NFA. Registerdata viser også, at sosu'er oftere er indlagt med depressioner og har et højere forbrug af antidepressiv medicin end andre.
Det var dog ikke sådan, at de plejemedarbejdere, der brugte mest tid med beboerne, fik såkaldte kliniske depressioner. Men de scorede højere på en depressionsskala, forklarer Reiner Rugulies.
Tunge samtaler
Det kan især være hårdt ikke at have tid til de ældre, hvis de deler meget personlige oplevelser med en medarbejder, forklarer Karen Stæhr.
- Man står i nogle meget svære psykiske situationer, når man bliver konfronteret med mennesker, der er ensomme eller har mistet en ægtefælde eller måske oven i købet har mistet et barn, forklarer hun.
Reiner Rugulies fra NFA peger også på, at en mulig forklaring på undersøgelsens resultater netop kan være, at beboerne deler svære ting med personalet.
- Det kan være en psykisk belastning at snakke med beboerne, siger han og forklarer, at der også kan opstå konflikter i kontakten med beboerne.
Avisen.dk har i den seneste tid beskrevet, hvordan vold og trusler er blevet en del af hverdagen på flere af landets plejehjem. Det er blandt andet kommet frem gennem aktindsigt i, at Arbejdstilsynet 34 gange har opdaget problemer med vold på plejehjem og i hjemmeplejen i løbet af 2015 og 2016.
Nyt studie på vej
Reiner Rugulies understreger, at forskerne udelukkende har målt, om sosu'erne havde kontakt med de ældre i over fem minutter af gangen.
De har ikke set på, hvad der er foregået i interaktionen mellem beboerne og de ansatte. Det er forskerne derfor i gang med at se på i et nyt studie.
En undersøgelse fra NFA tidligere i år viste, at plejepersonale også har større tendens til at få depressive symptomer, når de har lav indflydelse på deres arbejdsplads og ikke får mulighed for at udvikle sig i deres arbejde.
Det er forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som i samarbejde med Team Arbejdsliv, University College Cork i Irland samt Københavns Universitet har gennemført undersøgelsen.
I undersøgelsen fulgte ni uvildige observatører 124 kvindelige social- og sundhedsmedarbejdere i 56 arbejdsenheder på 10 plejehjem i Danmark.
Undersøgelserne foregik ved, at observatørerne fulgte den enkelte medarbejder over en arbejdsdag og vurderede de følelsesmæssige stressfaktorer og følelsesmæssige ressourcer i arbejdet.
Social- og sundhedsmedarbejderne blev desuden bedt om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål, der drejede sig om eventuelle depressive symptomer.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø